Den kroniske medskyld

Fra januar 2002 anbragte USA fanger fra Afghanistan og siden Irak i Guantanamo. Hvad der siden skete – og ikke skete – er med rette blevet kritiseret.

Men som udgangspunkt er det rationelt at neutralisere personer, der opfattes som farlige for egne soldater, for de pågældende landes borgere, for menneskeheden. Hvordan det så kan og skal foregå, det er et stort dilemma.

Vore soldater fanger fra tid til anden somaliske pirater. Oftest bliver de sejlet hjem og løsladt, og det er helt utilfredsstillende. Andre gange prøver vi at få fx Kenya til at tage imod dem m.h.p. retsforfølgelse. Det er til gengæld risikabelt, for vi pådrager os et retligt medansvar for den efterfølgende behandling af fangerne. Det gør vi også i Afghanistan uanset, om vi selv overdrager dem til de afghanske myndigheder eller, om det sker via britiske soldaters mellemkomst.

Under overskriften Den kroniske medskyld skriver Weekendavisens Anna Libak om dette dilemma bl.a.: ”Hvem kan vi i en lovløs verden betro vores fanger, så de bliver behandlet i overensstemmelse med alle relevante konventioner? Ja, hvordan undgår vi, at de siden hen forlanger erstatning ved danske domstole med henvisning til, at vi kunne have forudset, at der var en reel risiko for, at de blev skidt behandlet?”

Anna Libak citerer bl.a. den danske advokat Tyge Trier, som har specialiseret sig i menneskerettigheder, og Dorrit Rée Akselbo, juridisk rådgiver og afdelingsleder ved RCT, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.

Tyge Trier har ført den første - og foreløbig eneste retssag i Danmark - om danske styrkers medansvar for andres konventionsbrud i væbnede internationale operationer. På vegne af den afghanske statsborger Ghousouallah Tarin har han krævet erstatning af Forsvarsministeriet, fordi danske soldater i marts 2002 i Kandahar udleverede Tarin til de amerikanske styrker, hvor han angiveligt blev slået, sparket og fik barberet skægget af. Ganske vist tabte Tyge Trier sagen ved Østre Landsret i april sidste år, men sagen er ikke slut. Trier har for nylig fået bevilget fri proces til at føre sagen for Højesteret, og nye domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør ham optimistisk.

Dorrit Rée Akselbo fra RCT foreslår, at man opretter såkaldt humane fangelejre til de varetægtsfængslede. Lejrene bør bemandes af kvalificeret personale, som har forstand på at håndtere fanger efter de internationale konventioner.

Alternativet er, at vi i årtier kan blive sagsøgt af personer, som andre har behandlet dårligt. Uanset om disse personer er uskyldige eller grumme forbrydere.

Skal vi helt blande os udenom, når der er svære problemer ude i verden – eller skal vi supplere bevillingerne til militær hjælp i verdens brændpunkter med bevillinger til anstændigt drevne Guantanamoer? 

Årets dansker 2011

- Regeringen er ikke en servicevogn, der fjerner skidt i krogene, så danskerne kan se reality-tv. Sådan siger Magrethe Vestager i et langt interview til Information 31. oktober. Hun er min kandidat til titlen som årets dansker i 2011. 

Ikke alene har hun placeret sig helt centralt i dansk politik efter i mange år at være sat uden for indflydelse af VKO-blokken. Hun har tilført dansk politik en ny friskhed og ordentlighed, hvor sunde holdninger igen får lov at dominere over den omsiggribende personfnidder og leflen for den mindste fællesnævner i befolkningen.

Politikere skal gå foran på denne måde. De skal ikke blot svinge efter Gallup-målingerne, men overbevise med reelle argumenter, så Gallup-målingerne flytter sig. Godt gået Margrethe.

Politisk indsigt og afmagt

Under et EU-topmøde for nogle år siden sagde Luxembourgs kloge statsminister Jean-Claude Juncker med trist og lavmælt stemme: »Vi ved alle, hvad der skal gøres, men vi ved også allesammen, at hvis vi gør det, falder vore regeringer«.


Sådan indleder Per Stig Møller en kronik i dagens Berlingske. Udgangspunktet er de aktuelle kriser i EU, Mellemøsten og USA, og Per Stig beskriver med stor indsigt og klare formuleringer den afmagt, der præger selv de mest moderne demokratier.


Spørgsmålet er, skriver Per Stig, om demokratiet kan klare dybe og langvarige kriser? Ved indledningen til Mellemkrigstiden var der ud af Ruslands og Østrig-Ungarns nederlag opstået en lang række nye stater. De blev straks demokratier, men omkring 1930 var de alle med undtagelse af Tjekkoslovakiet på grund af den økonomiske krise blevet overtaget af diktatorer. Befolkningerne valgte demokratiet fra. De »elendige, demokratiske« politikere fik skylden for krisen, hvorfor man foretrak »den stærke mand«. Og i dette forår bankede fortiden på døren.


Her er nogle spørgsmål og analyser fra kronikken:

• Demokratiet er blot en skikkelig måde at få løst problemerne og uenighederne på og baserer sig på samtale i gensidig respekt, men hvordan klarer det uforsonlighed, terror og vold?
• Er vi nået til et punkt, hvor populismen til sidst kalder en eller anden stærk, teknokratisk, autoritær styreform frem?
• Pludselig optager ét emne alle medier og dermed os alle, og straks skal politikerne have et svar og en løsning, inden eftertanken og de rette proportioner når at sætte sig igennem.
• Medierne forlanger handling, og det skal være nu. Nævn et problem, og du har det! Og har du ikke straks løsningen på det, dømmes du ude for nøl.
• Aldrig før har så mange kunnet indhente information om så meget på så kort tid, men det betyder samtidig, at aldrig før har så mange vidst så lidt om så meget.

Det skal tilføjes, at Per Stig ikke selv har konkrete forslag til en bedre demokrati-model.

Vejene nord for polarcirklen

Efter at have tilbagelagt ca. 7.000 km i bil og båd er der utroligt mange indtryk, der trænger sig på.

Et par af dem kommer her:

Finnmark har den flotteste og mest varierede natur, vi har oplevet. Her et billede fra vores picnic-sted ud mod Barentshavet:

Vi befinder os i renernes land. De har forkørselsret på vejene, og de ved det:

Et mindre dyr gør sig bemærket på en mere opofrende måde. Det er lemmingen, der krydser vejene i så store antal, så vejene nogle steder nærmest er pelsklædte af døde lemminger.

Lemmingen er meget sød at se på, når den er hel:

Sydpå med Hurtigruten

Tingene udvikler sig hurtigt her, og vi har ikke tid - eller internetkapacitet - til hyppige opdateringer.

Lige nu er vi på vej fra Lofoten til Bodø med 21 knob i timen. Det er en pragtfuld sejltur. Her følger et billede fra Trollfjord:

Men vi må indrømme, at vi er blevet noget blaserte efter rundturen i Finnmark: Intet kan slå de storladne landskaber, vi oplevede der.

Toppen af Skandinavien

I dag nåede vi turens - og dermed Skandinaviens - nordligste punkt: Nordkapp.

Vi iler med at bringe det obligatoriske billede som bevis. Det fremgår også, at vi ankom i høj sol. Dertil var der 16 graders varme og kun lidt vind. Det er vist ganske sjældent på de kanter.

Vi har taget afsked med vore venner fra Finnmark, som har gjort en fantastisk indsats for os. I morgen går det sydpå efter en overnatning her i Alta. Hurtigruten venter forude.

Vi har allerede oplevet så meget, så vi er langt bagud med at fortælle. Der kommer mere senere i denne blog, men vi kan allerede nu afsløre, at vi er helt betaget af den storladne natur i Nordnorge.

Finnmark

Turen op gennem det nordligste Finland var meget smuk. Træerne blev gradvis mere spredte og lavere, og bakkerne højere. Renerne begyndte at demonstrere deres ret til vejene.

Vi er nu et par dage i Vadsø, Norge, hvor vore venner viser os rundt.

I går var vi på en mindre vildmarkstur til fods. I dag skal vi på en længere tur - men fortrinsvis i bil. Vejret er igen i dag turistvenligt: Fuld sol og temperaturer, som formentlig kommer op på 12-13 grader.

Har du i øvrigt smagt King Crabs for nylig? Vi har. Det er det mest velsmagende skaldyr, vi har smagt. Sådan en fætter måler 1½ - 2 meter, når den strækker sine mange ben.

Mod nord

Vi er nu tjekket ind i Kemi, Finland, ved toppen af Den Botniske Bugt. Turen har været fantastisk afvekslende. Storbyer som Stockhlm og Helsinki har budt på folkeliv, smukke bygninger og særprægede butikker - og små klynger af huse dybt inde i skovene har dannet en ydmyg kontrast.

Selv vejret har vist det meste af skalaen fra heftige byger til (helt overvejende) varme og sol. I dag fx, hvor vi er ret langt nordpå, har vi haft 19 grader og strålende sol. Lyset heroppe minder os om Skagen. Det er ligesom mere klart??

Billedet her er fra Helsinki, hvor der stadig kører sporvogne. Vi er på vej ned til bilen, der er parkeret i en kollossal kælder, hugget ud i klipperne nede under byen.

Norden rundt 2011

Vi nærmer os nu afgang for årets rejse.

Her er de vigtigste destinationer:

Turen går via Stockholm og Helsinki til Finnmark, Nordnorge, hvor vi turnerer rundt nogle dage sammen med gode venner.

Derefter sejler vi med Hurtigruten langs det meste af den norske vestkyst. Endeligt kigger vi lidt på Oslo, og hjemturen går via Larvik-Hirtshals.

Ondskaben har flere ansigter - og den er uden grænser

- Tragedien i Norge har mindet os om, at ondskaben og terroren har flere ansigter. Ikke kun et mørkt skægget ansigt med keffiyeh, men også et lyshåret med blå øjne. Sådan skriver Uffe Ellemann på berlingske.dk den 23. juli 2011 efter en ekstremists massakre på omkring 80 mennesker dagen i forvejen.

Man kan nu tilføje, at et voksent menneske, som er velsignet med høj intelligens, et godt udseende og gode sociale og økonomiske forhold, også kan udføre monstrøse handlinger. Og oven i købet bruge sin intelligens til kølig, langvarig planlægning for at maksimere voldens skadevirkninger.

Denne gang er der ikke tale om en gruppe, som handler i kollektiv uansvarlighed eller under indflydelse af en fører. Der er tale om en mand som alene og på klods hold gennem en hel time likviderer et uhyggeligt antal helt unge mennesker med dum-dum kugler - den ammunition, der giver de største skader på kroppen.

Det er tankevækkende.

Der er grund til sorg og medfølelse med Norge - og med hele menneskeheden.

Mette Dreyers tegning i Politiken.

Det arabiske forår

Nordafrika og Mellemøsten har præget overskrifterne første halvdel af 2011 i verdens medier.

Uventet og med overraskende styrke er trangen til frihed boblet op, og diktaturer står for fald som dominobrikker. Brikkerne vælter dog ikke lige let. Endnu er det uvist, hvor mange liv det vil koste, men det er sikkert at Mellemøsten er varigt forandret. Du kan få et hurtigt overblik her - og en mere grundig status på Jadaliyya, hvorfra kortet herover er hentet.



Mallorca er fin

Fyn er fin, siger man, men det er Mallorca sørme også.

For første gang besøger vi øen, som i 60-erne og 70-erne var alle danskeres foretrukne feriested. Siden faldt øen i unåde, men den er bestemt et besøg værd.

Der er meget smukt. Vi kørte rundt på det meste af øen og fandt på de store geografiske linier en morsom lighed med Fyn. De to øer har samme størrelse, og begge øer har fladt lavland på den sydøstlige side men et markant højdedrag på vestsiden. En afgørende forskel er, at bakkerne på Mallorca er 10 gange så høje som på Fyn.

Naturligvis er vegetationen også anderledes. Se blot dette smukke gamle oliventræ:

Lighed og retfærdighed gør os sunde og glade

 

Ulighed - ikke fattigdom - er roden til alt ondt

Det har længe været kendt, at dårligt helbred og vold er mere udbredt i ulige samfund. Nu afslører forfatterne Richard Wilkinson og Kate Pickett i bogen ’The Spirit Level’, at en lang række andre sociale onder følger samme mønster selv i de rigeste lande i verden: Jo mere ulige samfundet er, desto større er det givne problem.

Konklusionen er, at i ulige samfund:

- er graden af tillid mindre end i mere lige samfund
- er psykisk sygdom (inkl. stof- og alkoholmisbrug) mere udbredt end i mere lige samfund
- er den gennemsnitlige levealder lavere end i mere lige samfund
- er spædbarnsdødeligheden højere end i mere lige samfund
- er flere både børn og voksne overvægtige end i mere lige samfund
- er børns uddannelsesmæssige niveau lavere end i mere lige samfund
- er der flere teenagefødsler end i mere lige samfund
- er der flere mord end i mere lige samfund
- er antallet af fængslede højere end i mere lige samfund
- er den sociale mobilitet lavere end i mere lige samfund

Kilde: information.dk

Fugle i vinterhaven

En af vinterens fornøjelser er at sidde inde i varmen og se ud på de fugle, der kommer på besøg.

Her er en flok halemejser. Dem ser vi kun om vinteren.

Se et dias-show med flere fugle her.

Er det synd for Løkke?

Politiken bringer i dag vælgernes dom efter ni år med VKO.

Det er interessant læsning. Vurderingen af 15 VKO-initiativer er helt overvejende negativ. Det er næsten synd for Løkke, han får nu alle kløene, mens Fogh høstede roser i sin del af perioden.
Samtidig viser undersøgelsen, hvilke emner der i særlig grad skiller vandene i befolkningens holdninger. Det er - med de største forskelle først:

1. Deltagelse i Irakkrigen
2. Deltagelse i Afghanistankrigen
3. Styrkelse af privathospitaler
4. Øget frit valg i den offentlige sektor
5. Kommunalreformen
6. Håndteringen af Muhammedkrisen

Kun i nr. 4 af ovennævnte (frit valg) er de positive tilkendegivelser i flertal!

Klik på grafen og se selv:




Herunder ser du de enkelte emners placering på listerne over de bedste og de værste initiativer. Bemærk procenttallene på de to 15. pladser:

De bedste initiativer:

1. Øget frit valg i den offentlige sektor 35%
2. Stramninger af udlændingepolitikken 31%
3. Skattestoppet 31%
4. Stramninger i retspolitikken 30%
5. Skattelettelser 30%
6. Skattefradrag til sundhedsforsikringer 17%
7. Håndteringen af Muhammedkrisen 17%
8. Komumunalreformen 14%
9. Styrkelse af privathospitaler 14%
10. Deltagelsen i Afghanistankrigen 10%
11. Velfærdsaftalen i 2006 9%
12. Kultur- og værdikampen 7%
13. Deltagelsen i Irakkrigen 7%
14. Andet 2%
15. Jeg mener ikke, at nogen af ovennævnte initiativer har været gode 29%

De værste initiativer:

1. Deltagelsen i Irakkrigen 54%
2. Deltagelsen i Afghanistankrigen 47%
3. Styrkelse af privathospitaler 39%
4. Håndteringen af Muhammedkrisen 37%
5. Kommunalreformen 37%
6. Stramninger af udlændingepolitikken 37%
7. Skattestoppet 32%
8. Skattelettelser 32%
9. Kultur- og værdikampen 25%
10. Skattefradrag til sundhedsforsikringer 25%
11. Stramninger i retspolitikken 18%
12. Velfærdsaftalen i 2006 15%
13. Øget frit valg i den offentlige sektor 11%
14. Andet 4%
15. Jeg mener ikke, at nogen af ovenstående initiativer har været dårlige 7%

Kilde:De to lister over bedste og værste initiativer er udarbejdet af Megafon for Politiken og TV 2 Nyhederne, gennemført blandt 1.126 danskere. Det øvrige indhold er min bearbejdning af disse oplysninger.
Spørgsmålene lød: »Hvilke af disse politiske initiativer er efter din mening de bedste som regeringen har gennemført siden 2001?« og »Hvilke af disse politiske initiativer er efter din mening de værste som regeringen har gennemført siden 2001?«.
Der var mulighed for at sætte flere krydser.

Solnedgang ved Tornby Strand

Sådan slutter en herlig sommerdag ved Vesterhavet.

Algarvekysten

Fra Lissabon fortsatte turen langs Algarvekysten.

Her i Europas sydvestlige hjørne er der som i Bretagne en "Finisterre" eller Verdens Ende. Et forbjerg, som rager ud i vandet i nærheden af byen Sagres.

Kysten er vel mest kendt for sine badehoteller, men der er også mere upåagtede seværdigheder. Der er fx utroligt mange storke. Nogle af dem vil tilsyneladende gerne have styr på spisetiderne:



Det siges, at man for ret at nyde Portugal skal have sans for forfaldets charme. Den charme så vi mange eksempler på. Fx denne dør i Faro:

Lissabon

Lissabon er absolut en rejse eller flere værd.















De ældre bydele ligger i et meget kuperet terræn, så der er masser af stejle gader at bestige. Der er både gamle maleriske bygninger (specielt i Alfama-området) og helt futuristisk byggeri fra Verdensudstillingen i 1998.















Og så var vi overraskede over at gense det elegante Jacaranda-træ, hvis blå blomster, vi kender fra Mexico. Billedet herunder er dog fra Faro og ikke Lissabon.















Ved havnen så vi bl.a. Opdagelsernes Monument, der er en hyldest til Henrik Søfareren. Han var den portugisiske prins, der satte de store opdagelsesrejser i system i første halvdel af 1400-tallet. Mest berømt er vel Vasco da Gamas opdagelse af søvejen syd om Afrika til Indien. En dristig rejse, som gav stort afkast både økonomisk og i navigationskunst.

I øvrigt overtog Henrik Søfareren med falske anklager, list og Pavens hjælp Korsriddernes enorme og indbringende besiddelser i Portugal. Han havde altså også sans for finansiering.

Next stop Lissabon

Vi er ved at gøre klar til en halv snes dage i Portugal.

Turen starter naturligvis i Lissabon, og vejret tegner rigtig fint!
En lille usikkerhed lurer i horisonten. Det er askeskyen fra Island, men lige i øjeblikket ser den ud til at være svækket i det luftrum, vi interesserer os for.

Sne i lange baner

Vinteren 2009-10 bragte sne i lange baner - her i vores baghave.