Fra januar 2002 anbragte USA fanger fra Afghanistan og siden Irak i Guantanamo. Hvad der siden skete – og ikke skete – er med rette blevet kritiseret.
Men som udgangspunkt er det rationelt at neutralisere personer, der opfattes som farlige for egne soldater, for de pågældende landes borgere, for menneskeheden. Hvordan det så kan og skal foregå, det er et stort dilemma.
Vore soldater fanger fra tid til anden somaliske pirater. Oftest bliver de sejlet hjem og løsladt, og det er helt utilfredsstillende. Andre gange prøver vi at få fx Kenya til at tage imod dem m.h.p. retsforfølgelse. Det er til gengæld risikabelt, for vi pådrager os et retligt medansvar for den efterfølgende behandling af fangerne. Det gør vi også i Afghanistan uanset, om vi selv overdrager dem til de afghanske myndigheder eller, om det sker via britiske soldaters mellemkomst.
Under overskriften Den kroniske medskyld skriver Weekendavisens Anna Libak om dette dilemma bl.a.: ”Hvem kan vi i en lovløs verden betro vores fanger, så de bliver behandlet i overensstemmelse med alle relevante konventioner? Ja, hvordan undgår vi, at de siden hen forlanger erstatning ved danske domstole med henvisning til, at vi kunne have forudset, at der var en reel risiko for, at de blev skidt behandlet?”
Anna Libak citerer bl.a. den danske advokat Tyge Trier, som har specialiseret sig i menneskerettigheder, og Dorrit Rée Akselbo, juridisk rådgiver og afdelingsleder ved RCT, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.
Tyge Trier har ført den første - og foreløbig eneste retssag i Danmark - om danske styrkers medansvar for andres konventionsbrud i væbnede internationale operationer. På vegne af den afghanske statsborger Ghousouallah Tarin har han krævet erstatning af Forsvarsministeriet, fordi danske soldater i marts 2002 i Kandahar udleverede Tarin til de amerikanske styrker, hvor han angiveligt blev slået, sparket og fik barberet skægget af. Ganske vist tabte Tyge Trier sagen ved Østre Landsret i april sidste år, men sagen er ikke slut. Trier har for nylig fået bevilget fri proces til at føre sagen for Højesteret, og nye domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør ham optimistisk.
Dorrit Rée Akselbo fra RCT foreslår, at man opretter såkaldt humane fangelejre til de varetægtsfængslede. Lejrene bør bemandes af kvalificeret personale, som har forstand på at håndtere fanger efter de internationale konventioner.
Alternativet er, at vi i årtier kan blive sagsøgt af personer, som andre har behandlet dårligt. Uanset om disse personer er uskyldige eller grumme forbrydere.
Skal vi helt blande os udenom, når der er svære problemer ude i verden – eller skal vi supplere bevillingerne til militær hjælp i verdens brændpunkter med bevillinger til anstændigt drevne Guantanamoer?
