Stillehavet

Den 24. marts noterede vi: ”Formiddagsbad i Stillehavet. Hvordan havet har fået det navn, forstår man ikke. Havbunden stiger ret stejlt ind mod stranden, så dønningerne brækker over med et bulder, som vi kan høre døgnet rundt.”

”Når først man er kommet ud gennem brændingen, bliver man på elegant vis båret oppe af det meget salte vand. Ynglinge på meget korte surf-brædt'er tager turen på langs ad dønningerne.”


Selv om vi ikke tog til Mexico for at holde badeferie, må vi indrømme, at stranden kommer ind på top 10 listen over de største oplevelser på turen. Måske endog top 5. Perfekt sandstrand så langt ud i vandet, vi kunne bunde. Og med bar og toiletter få meter borte.

Vi badede og vi lå på stranden. Og vi gik langs stranden. Men især kiggede vi på stranden, strandlivet, havet og pelikanerne, der styrdykkede efter fisk. Når vi spiste morgenmad i den åbne restaurant, sad vi og kiggede ud over vandet med havluften i ansigtet. De fleste aftener i Puerto Vallarta sad vi også og så solen gå ned i Stillehavet mens vi nød en drink.

Teotihuacan

Det første minitema fra mexico-turen må handle om Teotihuacan. En by, som for et par tusinde år siden var en af verdens største.

I dag ser vi et ruinkompleks langs dødens allé. De største seværdigheder er Solens pyramide og Månens pyramide. Læs her om bygningsværkerne. Du kan se en arkæologisk gennemgang her.

Byen blev af ukendte grunde plyndret og forladt i 600-tallet, og man ved utroligt lidt om dens beboere.

I månens pyramide er der for nylig fundet en gravplads, men ellers var det måske ofring og ikke opbevaring, der var i højsædet. For Aztekerne, som senere overtog området og en del af forgængernes guder, var menneskeofringer i hvert fald helt centrale. De var nødvendige for at holde solen i gang. Den makabre historie kan du læse her.

Hanne og hendes venner efter nedstigning.

Kun tre fra vores selskab havde lyst til at udfordre den største, Solens pyramide. Min Hanne var naturligvis den ene, og hun have naturligvis sit kaffekrus med i hånden. Alle tre kom både op og ned, og det sætter præstationen i relief, at det foregik i den tynde luft 2.200 m over havets overflade.

Bahia de Banduras

I gaar tog vi en groen bybus sydpaa langs Bahia de Banduras til endestationen. En rystende (bussen) men smuk (udsigten langs strandvejen) oplevelse. Vi var helt ude paa landet, hvor boligerne var utaette braeddeskure, men vi observerede, at de lokale kvinder og boern, som stod paa bussen, var paenere klaedt end vi, og mindst lige saa nyvaskede.

I formiddags var der en hval ude i bugten, men vi saa ikke andet end skumsproejt.

Efter middag gav vi efter for presset og kiggede ind i Liz Taylors og Richard Burtons tidligere ejendomme her i Puerto Vallarta. Det var deres engagement i stedet, der forvandlede et lille fiskerleje til en stor turistby. De boede paent, saa laenge det varede.

Her til aften var der mexicansk (!) aften paa det ellers ret amerikansk orienterede hotel. Lige fra guacamole til hanekamp.

Og i morgen begynder vi at pakke sammen.

Puerto Vallarta II

Hola amigos,
saa er vi paa nettet igen. Vi har lige overstaaet en "Italian menu'' med tilhoerende modeopvisning (fikse bademodeller, bl.a.) og er lige paa en runde i den naermeste bydel.

Vi er blevet ganske paent hoejroede (det virker mere komisk med oe) men det foeles OK. Boelgerne (der var oe'et igen) er spaendende at lege med. Man bliver hurtigt flyttet et par meter ind eller ud og en meter op eller ned. Hvis man altsaa kan holde balancen og ikke skraber bunden.

Det har vaeret lidt oveskyet et par dage, saa vi har nok ikke vaeret meget over 28 grader. Ind imellem koelige drinks har vi kigget lidt paa de lokale butikker, men desvaerre har vi fyldt kufferterne hjemmefra, saa I skal ikke saette naesen op efter souvenires og mex-etniske julegaver. Vi har kigget paa kuffertvenlige cubanske cigarer til 120 kr. pr. stk., men hvem gider ryge dem?

Puerto Vallarta

Mandag eftermiddag: Playa Los Arcos er vores hjem her i Puerto Vallarta den naeste uge. Paa vejen hertil over de vulkanske bjerge svaevede kalkungribbe over os. Her er det pelikaner og de elegante fregatfugle.

Vi sidder paa vores terrasse og kigger ned paa svoemmepoelen og strandbaren og videre ud over Stillehavet. Vi kan gaa direkte ud til stranden, som er ca 50 m herfra. Den er perfekt, og der er en braending med boelger i brysthoejde. Dem vil vi dyrke i morgen.

Glemte vi at sige, at vi har fri kost og fri bar? Fra 10 til 22. Dertil kommer underholdning som fx indianerdans under middagen.

Generelt er temperaturen og stoejniveauet taet paa max.

Guadalajara

Det er loerdag, og vi har nu bevaeget os fra Taxco til Guadalajara, hvor vi bor to naetter.

Vi har oplevet det mellem-mexicanske landskab med masser af kratbeklaedte bjergtoppe og ind imellem hoejsletter, hvor der kun spredt ses dyrkede marker.

De mange smaa landsbyer virker ekstremt, hjerteskaerende fattige. Vi ser masser af "rigtige" indianere. Der er forskellige slags, men mange er meget karakteristiske - aeldre kvinder fx med en bagudrettet fletning i hver side. De har klart en svaghed for staerke farver.

Efter mange afsvedne marker, var det fint i dag at opleve en nationalpark med vand sproejtende ned, ud og op i alle retninger. Naturen kvitterede med kaempestore palmer, azaleaer og andet godt i store maengder.

Byen her - med sine 7 mio. indbyggere den naeststoerste i Mexico - har det stoerste menneskemylder vi nogen sinde og nogen steder har oplevet. Og de giver en hel del lyd fra sig fra alle retninger.

Vi glaeder os til at se naermere paa byen i morgen.

Mexico City

Vi har tilbragt et par hektiske doegn i Mexico City - herom senere. Forinden havde vi to ekstra timers ventetid i Frankfurt. Noget mekanik var brudt sammen, saa vi skulle lige have et nyt fly skaffet tilveje. Tolv timer i fly er lidt for meget, men det ser ud til, at det var umagen vaerd. Her sidst paa aftenen, tirsdag, har vi vaeret paa soelv-indkoeb i Taxco. Taxco er en meget charmerende by i gammel spansk stil, smukt placeret op ad bjergsiderne i et meget kuperet terrain. Desvaerre rejser vi allerede videre i morgen. Alt fungerer fint. Ingen maveproblemer. Vejret? Jo, mellem 16 grader om natten og 33 om dagen. PS: Vores mobiltelefon kan ikke faa kontakt med det stedlige telefonvaesen!

Frankfurt

Vi fordriver ventetiden i Frankfurt Lufthavn med en enkelt drink og den
sidste cigaret inden næste trip.

En jumbo-jet, Boing 747-400, skal bringe os 12 timer videre i programmet.

Så stikker vi snart af

Den 13. marts starter vores Mexico-ferie, så vi er begyndt at støve kufferter og rygsække af.

Ruten er vist her:


Med lidt held vil der dukke et par rejsebreve op på denne side.

Billeder fra stillehavskysten

Cuates y Cuetes er en restaurant i Puerto Vallarta, Mexico, som ligger ca. 100 meter fra Playa Los Arcos, hvor vi skal bo den sidste uge af marts. De har en fin webcam, som vi nyder lige nu.

Kameraet skifter vinkel i løbet af dagen, og her kan du se et opdateret billede, hver gang du klikker. Du kan se deres live cam her.

Husk at Mexico er 7 timer bagefter os. Kl. 19 dansk tid, er klokken først 12 i Mexico. Solen står op ved 7-8 tiden, altså først kl. 14-15 dansk tid.