9.5.11

Mallorca er fin

Fyn er fin, siger man, men det er Mallorca sørme også.

For første gang besøger vi øen, som i 60-erne og 70-erne var alle danskeres foretrukne feriested. Siden faldt øen i unåde, men den er bestemt et besøg værd.

Der er meget smukt. Vi kørte rundt på det meste af øen og fandt på de store geografiske linier en morsom lighed med Fyn. De to øer har samme størrelse, og begge øer har fladt lavland på den sydøstlige side men et markant højdedrag på vestsiden. En afgørende forskel er, at bakkerne på Mallorca er 10 gange så høje som på Fyn.
Naturligvis er vegetationen også anderledes. Se blot dette smukke gamle oliventræ: