15.9.16

Usbekistan

Årets største rejse gik langs Silkevejen i den tidligere sovjetiske randstat Usbekistan.

I Silkevejens storhedstid har der været virkelig rigdom og storhed der på egnen. Det vidner arkitekturen om som her i Samarkand:

Få dage før vi ankom, var deres diktator gennem 25 år siden landets selvstændighed død. Hans næstkommanderende og landets sikkerhedschef overtog uden besvær styret, og der var ingen uroligheder. 

Vi havde været lidt usikre på, om der ville ske noget nu efter undertrykkelse af frihedsrettigheder i sovjettiden og ikke mindre undertrykkelse i den afdøde diktators regeringstid. Men, som vores lokalguide sagde: Vi foretrækker tryghed frem for alt. Tryghed er en stærk leder.


15.5.16

Besøg fra Bergen


Vores nord-norske venner, som nu er flyttet sydpå til Bergen, var på besøg i København sammen med deres datter og svigersøn. Vi havde en fin dag sammen med hele familien, inden de unge tog tilbage til Norge, og vi tog Sissel og Tor med til Fyn et par dage. 

20.3.16

Liza


Liza, vores kirkisiske veninde i Sankt Petersborg, kræsede for os. da vi besøgte hende, mens hun havde besøg af sin mor, som lever i Kirgisistan.

Her er hun samen med moderen, sin søn (på bedstemors skød) og sin svigerinde med to børn.

Med Liza som tolk fik vi et spændende indblik i kirgisisk kultur.


11.1.16

Generalforsamling og nytårsfrokost

9. januar 2016
Generalforsamling og nytårsfrokost


Året startede med generalforsamling og den traditionsrige nytårsfrokost på Dannevirke.


Ved generalforsamlinge blev de bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, genvalgt med akklamation.



Nytårsfrokosten bød, traditionen tro, på borsch, flæskesteg og is. Dertil bl.a. vodka.Efterfølgende var der amerikansk lotteri - hos os kaldet russisk roulette - som sikrede foreningen et lille overskud.