11.6.10

Lissabon

Lissabon er absolut en rejse eller flere værd.















De ældre bydele ligger i et meget kuperet terræn, så der er masser af stejle gader at bestige. Der er både gamle maleriske bygninger (specielt i Alfama-området) og helt futuristisk byggeri fra Verdensudstillingen i 1998.















Og så var vi overraskede over at gense det elegante Jacaranda-træ, hvis blå blomster, vi kender fra Mexico. Billedet herunder er dog fra Faro og ikke Lissabon.















Ved havnen så vi bl.a. Opdagelsernes Monument, der er en hyldest til Henrik Søfareren. Han var den portugisiske prins, der satte de store opdagelsesrejser i system i første halvdel af 1400-tallet. Mest berømt er vel Vasco da Gamas opdagelse af søvejen syd om Afrika til Indien. En dristig rejse, som gav stort afkast både økonomisk og i navigationskunst.

I øvrigt overtog Henrik Søfareren med falske anklager, list og Pavens hjælp Korsriddernes enorme og indbringende besiddelser i Portugal. Han havde altså også sans for finansiering.