Norge igen

20. til 28. juni havde vi et lykkeligt gensyn med Norge.

Først nogle dage sammen med vore gode, gamle venner Sissel og Tor, som nu bor i Bergen. Denne smukke by mellem syv bjerge gjorde et stort indtryk på os ligesom Sissel og Tors kogekunst.

Udsigten fra Fløyen skulle således gå op i en højere enhed med Sissels brændenældesuppe og øsekage med kokosblomstsukker.

De gode mennesker viste os flittigt rundt i Bergen og omegn, inkl. Griegs hus med en smuk lille klaver-koncert, og de satte prikken over i'et med en flaske Saint-Émilion Grand Cru Classé fra 1986.

Hanne og jeg fortsatte alene med en fantastisk smuk køretur op og ned ad snoede bjergveje langs Hardangerfjorden. Bl.a. så vi Låtefoss.

De næste dage kørte vi gennem Telemark, så på den gamle stavkirke i Heddal og tog så færgen fra Larvik til Hirtshals.

Norge er et helt fantastisk rejseland, hvis man har blot den mindste sans for storslået natur. Deres veje er et kapitel for sig. Bl.a. kørte vi gennem to lange tuneller, som hver havde en rundkørsel inde midt i bjerget!

Usbekistan

Årets største rejse gik langs Silkevejen i den tidligere sovjetiske randstat Usbekistan.

I Silkevejens storhedstid har der været virkelig rigdom og storhed der på egnen. Det vidner arkitekturen om som her i Samarkand:

Få dage før vi ankom, var deres diktator gennem 25 år siden landets selvstændighed død. Hans næstkommanderende og landets sikkerhedschef overtog uden besvær styret, og der var ingen uroligheder. 

Vi havde været lidt usikre på, om der ville ske noget nu efter undertrykkelse af frihedsrettigheder i sovjettiden og ikke mindre undertrykkelse i den afdøde diktators regeringstid. Men, som vores lokalguide sagde: Vi foretrækker tryghed frem for alt. Tryghed er en stærk leder.

Liza

Liza, vores kirkisiske veninde i Sankt Petersborg, kræsede for os. da vi besøgte hende, mens hun havde besøg af sin mor, som lever i Kirgisistan.

Her er hun samen med moderen, sin søn (på bedstemors skød) og sin svigerinde med to børn.

Med Liza som tolk fik vi et spændende indblik i kirgisisk kultur.

Istanbul

En uge i april boede vi lige i nærheden af Den Blå Moské  fra starten af 1600-tallet og Hagia Sophia fra 500-tallet. De to moskeer er næsten lige store, men altså med en aldersforskel på over 1.000 år. Utroligt, at man for 1.500 år siden kunne bygge sådan en kuppel.

Hagia Sophia var oprindeligt en kristen kirke. Efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen den til moske, men i dag er den museum, og mange af de oprindelige kristne mosaikker er igen frilagt. På et marmor-rækværk i 1. sals højde har en viking efterladt en besked i runeskrift.

En specialitet i Istanbul er det enorme underjordiske vandreservoir, som i sin tid forsynede det enorme Topkapi- palads med vand. I dag er det en stemningsfuld turist-attraktion med fisk i vandet:

Maidan-pladsen har været rammen om en del historiske begivenheder - også i vores tid:

Fra taget over en gammel og nedlagt karavane-motel så vi ud over Det Gyldne Horn - en gren af Bosporus-strædet som adskiller den europæiske og asiatiske del af Tyrkiet.

Sicilien

Ankomsten til Palermo, Sicilien, var ganske dramatisk. Vi sejlede fra Napoli med en kæmpestor rutebåd fyldt med lastbiler, turister og lokale. Midt om natten tog storm og torden fat, så skufferne i kahytten røg ud af skabene og mange passagerer forlod deres kahytter - måske for at være lidt tættere på redningsbådene?

Alt gik dog fint, og de følgende dage svælgede vi i smukke byer og gamle kulturskatte. I Villa Romana del Casale fra det 4. århundrede så vi de fantastiske mosaikker - tildels med ganske frimodige motiver.

De smukkeste byer er efter vores mening kystbyerne Taormina og Cefalù.

Taormina

Cefalù

Sicilien er kendt som hjemsted for den sicilianske mafia (The Godfather), men for os er det nok så interessant, at normanniske krigere i det 11. århundrede erobrede hele øen fra de arabiske saracenere. I årtier herskede Roger og hans familie over øen - endog med pavens velsignelse.

Toscana

Toscana er smukke landskaber, vin og kultur.

Et af højdepunkterne er renæssancebyen Firenze. Der er bl.a. Piazza della Signoria med sine paladser og statuer - og Ponte Vecchio med små charmerende butikker, der nærmest hænger ud over broen.

Desuden det skæve tårn i Pisa, som faktisk hælder så meget, at det virker helt naturstridigt. Og den lille by Vinci, som mindes sit bysbarn Leonardo da Vinci.

Familietur til Manhattan

Vores lille familie består lige nu af Julie (10), Oliver (13), Simon (36), Martin (41), Hanne (69) og Frank (70). Her i September fyldte Hanne og jeg tilsammen 140 år, og vi fejrede det med en familietur til Manhattan, New York.

I en uge med dejligt vejr travede vi rundt i kvartererne omkring Times Square (vi havde lejet en lejlighed lige i nærheden), Central Park, New World Trade Center, Little Italy og China Town. Vi var om bord på hangarskibet Intrepid og vi sejlede forbi Frihedsgudinden o.s.v.

Alle oplevede suset i denne metropol, og børnebørnene kom i nærkontakt med NYPDs ordenshåndhævere.

De fire yngste i flokken brugte adskillige timer med at gennemsøge butikker med sportssko, og der var ikke megen plads tilbage i deres kufferter på hjemvejen.

Donau-landene

Bukarest, Beograd, Budapest og Bratislava er europæiske hovedstæder, men hvor er det lige, de ligger? Og hvordan har landenes udvikling været?

Det fik vi lidt mere ind under huden i oktober under en herlig flodrejse på Donau fra Bukarest i Rumænien til Wien i Østrig. 

1332 km magelig sejlads og en lang række besøg i land efterlod et noget flimrende, men alligevel betagende og berigende indtryk af områder og folkeslag, som har været under indflydelse af skiftende stormagter fra Romerriget over Det Osmanniske Rige til Nazityskland og Sovjetunionen. For slet ikke at tale om de ødelæggende krigshandlinger under Jugoslaviens opløsning. Resultaterne af det sidste så vi bl.a. i Vukovar, Kroatien.

Den nuværende fattigdom i forhold til vesteuropæisk standard er udtalt, men lige så tydelig er tidligere tiders storhed og rigdom i de fire hovedstæder. Specielt Budapest (jo, det er hovedstaden i Ungarn) gjorde indtryk på os som en storby med spektakulære bygninger og udsigter omkring Donau.

Crêpe og Gåsegrippe

Mangler du det helt rigtige sted at give en ven eller veninde en suveræn oplevelse?

Så kan vi foreslå Crêperie le Mur d'Abeilles i Rougon, Provence. Et lille ydmygt sted i en meget lille by, men med en panoramaudsigt som tager pusten fra dig helt ude på kanten af en enorm kløft. Nærmere bestemt indgangen til Gorge du Verdun, som er Frankrigs svar på Grand Canyon.

Mens du fx nyder en Crêpe au Citron med et glas Cidre, kan du oven i købet være heldig at se en flok gåsegrippe kredse over kløften. Vi talte op mod 15-20 stykker ad gangen sidst i april 2012. Det er majestætiske flyvere med et vingefang op til 2,8 meter.

Rougon ligger i 900 meters højde, og i kløftens bund løber den grønne Verdun-flod på sin vej ud i Lac de Sainte-Croix i kløftens anden ende. Sæt gerne hele dagen af og kør en tur langs kløften med ture til fods ned til flodlejet.

Vejene nord for polarcirklen

Efter at have tilbagelagt ca. 7.000 km i bil og båd er der utroligt mange indtryk, der trænger sig på.

Et par af dem kommer her:

Finnmark har den flotteste og mest varierede natur, vi har oplevet. Her et billede fra vores picnic-sted ud mod Barentshavet:

Vi befinder os i renernes land. De har forkørselsret på vejene, og de ved det:

Et mindre dyr gør sig bemærket på en mere opofrende måde. Det er lemmingen, der krydser vejene i så store antal, så vejene nogle steder nærmest er pelsklædte af døde lemminger.

Lemmingen er meget sød at se på, når den er hel:

Sydpå med Hurtigruten

Tingene udvikler sig hurtigt her, og vi har ikke tid - eller internetkapacitet - til hyppige opdateringer.

Lige nu er vi på vej fra Lofoten til Bodø med 21 knob i timen. Det er en pragtfuld sejltur. Her følger et billede fra Trollfjord:

Men vi må indrømme, at vi er blevet noget blaserte efter rundturen i Finnmark: Intet kan slå de storladne landskaber, vi oplevede der.

Toppen af Skandinavien

I dag nåede vi turens - og dermed Skandinaviens - nordligste punkt: Nordkapp.

Vi iler med at bringe det obligatoriske billede som bevis. Det fremgår også, at vi ankom i høj sol. Dertil var der 16 graders varme og kun lidt vind. Det er vist ganske sjældent på de kanter.

Vi har taget afsked med vore venner fra Finnmark, som har gjort en fantastisk indsats for os. I morgen går det sydpå efter en overnatning her i Alta. Hurtigruten venter forude.

Vi har allerede oplevet så meget, så vi er langt bagud med at fortælle. Der kommer mere senere i denne blog, men vi kan allerede nu afsløre, at vi er helt betaget af den storladne natur i Nordnorge.

Finnmark

Turen op gennem det nordligste Finland var meget smuk. Træerne blev gradvis mere spredte og lavere, og bakkerne højere. Renerne begyndte at demonstrere deres ret til vejene.

Vi er nu et par dage i Vadsø, Norge, hvor vore venner viser os rundt.

I går var vi på en mindre vildmarkstur til fods. I dag skal vi på en længere tur - men fortrinsvis i bil. Vejret er igen i dag turistvenligt: Fuld sol og temperaturer, som formentlig kommer op på 12-13 grader.

Har du i øvrigt smagt King Crabs for nylig? Vi har. Det er det mest velsmagende skaldyr, vi har smagt. Sådan en fætter måler 1½ - 2 meter, når den strækker sine mange ben.

Mod nord

Vi er nu tjekket ind i Kemi, Finland, ved toppen af Den Botniske Bugt. Turen har været fantastisk afvekslende. Storbyer som Stockhlm og Helsinki har budt på folkeliv, smukke bygninger og særprægede butikker - og små klynger af huse dybt inde i skovene har dannet en ydmyg kontrast.

Selv vejret har vist det meste af skalaen fra heftige byger til (helt overvejende) varme og sol. I dag fx, hvor vi er ret langt nordpå, har vi haft 19 grader og strålende sol. Lyset heroppe minder os om Skagen. Det er ligesom mere klart??

Billedet her er fra Helsinki, hvor der stadig kører sporvogne. Vi er på vej ned til bilen, der er parkeret i en kollossal kælder, hugget ud i klipperne nede under byen.

Norden rundt 2011

Vi nærmer os nu afgang for årets rejse.

Her er de vigtigste destinationer:

Turen går via Stockholm og Helsinki til Finnmark, Nordnorge, hvor vi turnerer rundt nogle dage sammen med gode venner.

Derefter sejler vi med Hurtigruten langs det meste af den norske vestkyst. Endeligt kigger vi lidt på Oslo, og hjemturen går via Larvik-Hirtshals.

Mallorca er fin

Fyn er fin, siger man, men det er Mallorca sørme også.

For første gang besøger vi øen, som i 60-erne og 70-erne var alle danskeres foretrukne feriested. Siden faldt øen i unåde, men den er bestemt et besøg værd.

Der er meget smukt. Vi kørte rundt på det meste af øen og fandt på de store geografiske linier en morsom lighed med Fyn. De to øer har samme størrelse, og begge øer har fladt lavland på den sydøstlige side men et markant højdedrag på vestsiden. En afgørende forskel er, at bakkerne på Mallorca er 10 gange så høje som på Fyn.

Naturligvis er vegetationen også anderledes. Se blot dette smukke gamle oliventræ:

Solnedgang ved Tornby Strand

Sådan slutter en herlig sommerdag ved Vesterhavet.

Algarvekysten

Fra Lissabon fortsatte turen langs Algarvekysten.

Her i Europas sydvestlige hjørne er der som i Bretagne en "Finisterre" eller Verdens Ende. Et forbjerg, som rager ud i vandet i nærheden af byen Sagres.

Kysten er vel mest kendt for sine badehoteller, men der er også mere upåagtede seværdigheder. Der er fx utroligt mange storke. Nogle af dem vil tilsyneladende gerne have styr på spisetiderne:



Det siges, at man for ret at nyde Portugal skal have sans for forfaldets charme. Den charme så vi mange eksempler på. Fx denne dør i Faro:

Lissabon

Lissabon er absolut en rejse eller flere værd.















De ældre bydele ligger i et meget kuperet terræn, så der er masser af stejle gader at bestige. Der er både gamle maleriske bygninger (specielt i Alfama-området) og helt futuristisk byggeri fra Verdensudstillingen i 1998.















Og så var vi overraskede over at gense det elegante Jacaranda-træ, hvis blå blomster, vi kender fra Mexico. Billedet herunder er dog fra Faro og ikke Lissabon.















Ved havnen så vi bl.a. Opdagelsernes Monument, der er en hyldest til Henrik Søfareren. Han var den portugisiske prins, der satte de store opdagelsesrejser i system i første halvdel af 1400-tallet. Mest berømt er vel Vasco da Gamas opdagelse af søvejen syd om Afrika til Indien. En dristig rejse, som gav stort afkast både økonomisk og i navigationskunst.

I øvrigt overtog Henrik Søfareren med falske anklager, list og Pavens hjælp Korsriddernes enorme og indbringende besiddelser i Portugal. Han havde altså også sans for finansiering.

Next stop Lissabon

Vi er ved at gøre klar til en halv snes dage i Portugal.

Turen starter naturligvis i Lissabon, og vejret tegner rigtig fint!
En lille usikkerhed lurer i horisonten. Det er askeskyen fra Island, men lige i øjeblikket ser den ud til at være svækket i det luftrum, vi interesserer os for.