Peace for Paris

Jean Jullien tegnede nattens symbol efter terrorangrebet i Paris 13-11-15.

Hele verden viste solidaritet.

One World Trade Center, New York

Sidney Opera House

Istanbul

En uge i april boede vi lige i nærheden af Den Blå Moské  fra starten af 1600-tallet og Hagia Sophia fra 500-tallet. De to moskeer er næsten lige store, men altså med en aldersforskel på over 1.000 år. Utroligt, at man for 1.500 år siden kunne bygge sådan en kuppel.

Hagia Sophia var oprindeligt en kristen kirke. Efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen den til moske, men i dag er den museum, og mange af de oprindelige kristne mosaikker er igen frilagt. På et marmor-rækværk i 1. sals højde har en viking efterladt en besked i runeskrift.

En specialitet i Istanbul er det enorme underjordiske vandreservoir, som i sin tid forsynede det enorme Topkapi- palads med vand. I dag er det en stemningsfuld turist-attraktion med fisk i vandet:

Maidan-pladsen har været rammen om en del historiske begivenheder - også i vores tid:

Fra taget over en gammel og nedlagt karavane-motel så vi ud over Det Gyldne Horn - en gren af Bosporus-strædet som adskiller den europæiske og asiatiske del af Tyrkiet.

Ytringsfrihed, handicappede og Muhammed

Må man gøre grin med handicappede?
- Ja, det må man godt, for vi har ytringsfrihed.
Skal vi så gøre grin med de handicappede for at forsvare ytringsfriheden?
- Nej, for vi skal opføre os ordentligt.
Skal vi så indskrænke ytringsfriheden og forstærke kontrol og overvågning?
- Nej, der skal ikke lovgives om ordentlig opførsel.

Jyllandspostens muhammedtegninger og de katastrofale hændelser omkring Charlie Hebdo i Paris har sat gang i skribenter og lovgivere. I den øjeblikkelige ophidselse over fx terroraktionerne i Paris har mange følt sig foranlediget til at optrykke satiriske og hånlige tegninger i solidaritet med Charlie Hebdo og til at tale for skrappere lovgivning.

Andre har ment, at man skal opføre sig ordentligt samtidig med, at ytringsfriheden skal forsvares. Satire skal have et fornuftigt formål og ikke alene udføres for at håne og nedgøre folk, der ikke er helt som "os andre". Tryk avler modtryk, og det kan være på sin plads at regagere og markere en grænse, men vi skal passe på ikke at grave os så langt ned i skyttegravene, at vi ikke kan komme op igen.

Den kloge, gamle redaktør Herbert Pundik er en af fortalerne for en mere nuanceret holdning. Se fx dette interview.
- Vi bør ikke træde på folk, der ligger ned, siger han.

Giv Charlie Hebdo Burka på!
- Sådan lyder teksten, men budskabet
er vist nok det modsatte..

Sicilien

Ankomsten til Palermo, Sicilien, var ganske dramatisk. Vi sejlede fra Napoli med en kæmpestor rutebåd fyldt med lastbiler, turister og lokale. Midt om natten tog storm og torden fat, så skufferne i kahytten røg ud af skabene og mange passagerer forlod deres kahytter - måske for at være lidt tættere på redningsbådene?

Alt gik dog fint, og de følgende dage svælgede vi i smukke byer og gamle kulturskatte. I Villa Romana del Casale fra det 4. århundrede så vi de fantastiske mosaikker - tildels med ganske frimodige motiver.

De smukkeste byer er efter vores mening kystbyerne Taormina og Cefalù.

Taormina

Cefalù

Sicilien er kendt som hjemsted for den sicilianske mafia (The Godfather), men for os er det nok så interessant, at normanniske krigere i det 11. århundrede erobrede hele øen fra de arabiske saracenere. I årtier herskede Roger og hans familie over øen - endog med pavens velsignelse.

Toscana

Toscana er smukke landskaber, vin og kultur.

Et af højdepunkterne er renæssancebyen Firenze. Der er bl.a. Piazza della Signoria med sine paladser og statuer - og Ponte Vecchio med små charmerende butikker, der nærmest hænger ud over broen.

Desuden det skæve tårn i Pisa, som faktisk hælder så meget, at det virker helt naturstridigt. Og den lille by Vinci, som mindes sit bysbarn Leonardo da Vinci.

Familietur til Manhattan

Vores lille familie består lige nu af Julie (10), Oliver (13), Simon (36), Martin (41), Hanne (69) og Frank (70). Her i September fyldte Hanne og jeg tilsammen 140 år, og vi fejrede det med en familietur til Manhattan, New York.

I en uge med dejligt vejr travede vi rundt i kvartererne omkring Times Square (vi havde lejet en lejlighed lige i nærheden), Central Park, New World Trade Center, Little Italy og China Town. Vi var om bord på hangarskibet Intrepid og vi sejlede forbi Frihedsgudinden o.s.v.

Alle oplevede suset i denne metropol, og børnebørnene kom i nærkontakt med NYPDs ordenshåndhævere.

De fire yngste i flokken brugte adskillige timer med at gennemsøge butikker med sportssko, og der var ikke megen plads tilbage i deres kufferter på hjemvejen.

Efterår

Efteråret er blandt meget andet en eksplosion af farver.

Se engang vores baghave:

Og forhaven:

Donau-landene

Bukarest, Beograd, Budapest og Bratislava er europæiske hovedstæder, men hvor er det lige, de ligger? Og hvordan har landenes udvikling været?

Det fik vi lidt mere ind under huden i oktober under en herlig flodrejse på Donau fra Bukarest i Rumænien til Wien i Østrig. 

1332 km magelig sejlads og en lang række besøg i land efterlod et noget flimrende, men alligevel betagende og berigende indtryk af områder og folkeslag, som har været under indflydelse af skiftende stormagter fra Romerriget over Det Osmanniske Rige til Nazityskland og Sovjetunionen. For slet ikke at tale om de ødelæggende krigshandlinger under Jugoslaviens opløsning. Resultaterne af det sidste så vi bl.a. i Vukovar, Kroatien.

Den nuværende fattigdom i forhold til vesteuropæisk standard er udtalt, men lige så tydelig er tidligere tiders storhed og rigdom i de fire hovedstæder. Specielt Budapest (jo, det er hovedstaden i Ungarn) gjorde indtryk på os som en storby med spektakulære bygninger og udsigter omkring Donau.

Crêpe og Gåsegrippe

Mangler du det helt rigtige sted at give en ven eller veninde en suveræn oplevelse?

Så kan vi foreslå Crêperie le Mur d'Abeilles i Rougon, Provence. Et lille ydmygt sted i en meget lille by, men med en panoramaudsigt som tager pusten fra dig helt ude på kanten af en enorm kløft. Nærmere bestemt indgangen til Gorge du Verdun, som er Frankrigs svar på Grand Canyon.

Mens du fx nyder en Crêpe au Citron med et glas Cidre, kan du oven i købet være heldig at se en flok gåsegrippe kredse over kløften. Vi talte op mod 15-20 stykker ad gangen sidst i april 2012. Det er majestætiske flyvere med et vingefang op til 2,8 meter.

Rougon ligger i 900 meters højde, og i kløftens bund løber den grønne Verdun-flod på sin vej ud i Lac de Sainte-Croix i kløftens anden ende. Sæt gerne hele dagen af og kør en tur langs kløften med ture til fods ned til flodlejet.

Den kroniske medskyld

Fra januar 2002 anbragte USA fanger fra Afghanistan og siden Irak i Guantanamo. Hvad der siden skete – og ikke skete – er med rette blevet kritiseret.

Men som udgangspunkt er det rationelt at neutralisere personer, der opfattes som farlige for egne soldater, for de pågældende landes borgere, for menneskeheden. Hvordan det så kan og skal foregå, det er et stort dilemma.

Vore soldater fanger fra tid til anden somaliske pirater. Oftest bliver de sejlet hjem og løsladt, og det er helt utilfredsstillende. Andre gange prøver vi at få fx Kenya til at tage imod dem m.h.p. retsforfølgelse. Det er til gengæld risikabelt, for vi pådrager os et retligt medansvar for den efterfølgende behandling af fangerne. Det gør vi også i Afghanistan uanset, om vi selv overdrager dem til de afghanske myndigheder eller, om det sker via britiske soldaters mellemkomst.

Under overskriften Den kroniske medskyld skriver Weekendavisens Anna Libak om dette dilemma bl.a.: ”Hvem kan vi i en lovløs verden betro vores fanger, så de bliver behandlet i overensstemmelse med alle relevante konventioner? Ja, hvordan undgår vi, at de siden hen forlanger erstatning ved danske domstole med henvisning til, at vi kunne have forudset, at der var en reel risiko for, at de blev skidt behandlet?”

Anna Libak citerer bl.a. den danske advokat Tyge Trier, som har specialiseret sig i menneskerettigheder, og Dorrit Rée Akselbo, juridisk rådgiver og afdelingsleder ved RCT, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.

Tyge Trier har ført den første - og foreløbig eneste retssag i Danmark - om danske styrkers medansvar for andres konventionsbrud i væbnede internationale operationer. På vegne af den afghanske statsborger Ghousouallah Tarin har han krævet erstatning af Forsvarsministeriet, fordi danske soldater i marts 2002 i Kandahar udleverede Tarin til de amerikanske styrker, hvor han angiveligt blev slået, sparket og fik barberet skægget af. Ganske vist tabte Tyge Trier sagen ved Østre Landsret i april sidste år, men sagen er ikke slut. Trier har for nylig fået bevilget fri proces til at føre sagen for Højesteret, og nye domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør ham optimistisk.

Dorrit Rée Akselbo fra RCT foreslår, at man opretter såkaldt humane fangelejre til de varetægtsfængslede. Lejrene bør bemandes af kvalificeret personale, som har forstand på at håndtere fanger efter de internationale konventioner.

Alternativet er, at vi i årtier kan blive sagsøgt af personer, som andre har behandlet dårligt. Uanset om disse personer er uskyldige eller grumme forbrydere.

Skal vi helt blande os udenom, når der er svære problemer ude i verden – eller skal vi supplere bevillingerne til militær hjælp i verdens brændpunkter med bevillinger til anstændigt drevne Guantanamoer? 

Årets dansker 2011

- Regeringen er ikke en servicevogn, der fjerner skidt i krogene, så danskerne kan se reality-tv. Sådan siger Magrethe Vestager i et langt interview til Information 31. oktober. Hun er min kandidat til titlen som årets dansker i 2011. 

Ikke alene har hun placeret sig helt centralt i dansk politik efter i mange år at være sat uden for indflydelse af VKO-blokken. Hun har tilført dansk politik en ny friskhed og ordentlighed, hvor sunde holdninger igen får lov at dominere over den omsiggribende personfnidder og leflen for den mindste fællesnævner i befolkningen.

Politikere skal gå foran på denne måde. De skal ikke blot svinge efter Gallup-målingerne, men overbevise med reelle argumenter, så Gallup-målingerne flytter sig. Godt gået Margrethe.

Politisk indsigt og afmagt

Under et EU-topmøde for nogle år siden sagde Luxembourgs kloge statsminister Jean-Claude Juncker med trist og lavmælt stemme: »Vi ved alle, hvad der skal gøres, men vi ved også allesammen, at hvis vi gør det, falder vore regeringer«.


Sådan indleder Per Stig Møller en kronik i dagens Berlingske. Udgangspunktet er de aktuelle kriser i EU, Mellemøsten og USA, og Per Stig beskriver med stor indsigt og klare formuleringer den afmagt, der præger selv de mest moderne demokratier.


Spørgsmålet er, skriver Per Stig, om demokratiet kan klare dybe og langvarige kriser? Ved indledningen til Mellemkrigstiden var der ud af Ruslands og Østrig-Ungarns nederlag opstået en lang række nye stater. De blev straks demokratier, men omkring 1930 var de alle med undtagelse af Tjekkoslovakiet på grund af den økonomiske krise blevet overtaget af diktatorer. Befolkningerne valgte demokratiet fra. De »elendige, demokratiske« politikere fik skylden for krisen, hvorfor man foretrak »den stærke mand«. Og i dette forår bankede fortiden på døren.


Her er nogle spørgsmål og analyser fra kronikken:

• Demokratiet er blot en skikkelig måde at få løst problemerne og uenighederne på og baserer sig på samtale i gensidig respekt, men hvordan klarer det uforsonlighed, terror og vold?
• Er vi nået til et punkt, hvor populismen til sidst kalder en eller anden stærk, teknokratisk, autoritær styreform frem?
• Pludselig optager ét emne alle medier og dermed os alle, og straks skal politikerne have et svar og en løsning, inden eftertanken og de rette proportioner når at sætte sig igennem.
• Medierne forlanger handling, og det skal være nu. Nævn et problem, og du har det! Og har du ikke straks løsningen på det, dømmes du ude for nøl.
• Aldrig før har så mange kunnet indhente information om så meget på så kort tid, men det betyder samtidig, at aldrig før har så mange vidst så lidt om så meget.

Det skal tilføjes, at Per Stig ikke selv har konkrete forslag til en bedre demokrati-model.

Vejene nord for polarcirklen

Efter at have tilbagelagt ca. 7.000 km i bil og båd er der utroligt mange indtryk, der trænger sig på.

Et par af dem kommer her:

Finnmark har den flotteste og mest varierede natur, vi har oplevet. Her et billede fra vores picnic-sted ud mod Barentshavet:

Vi befinder os i renernes land. De har forkørselsret på vejene, og de ved det:

Et mindre dyr gør sig bemærket på en mere opofrende måde. Det er lemmingen, der krydser vejene i så store antal, så vejene nogle steder nærmest er pelsklædte af døde lemminger.

Lemmingen er meget sød at se på, når den er hel:

Sydpå med Hurtigruten

Tingene udvikler sig hurtigt her, og vi har ikke tid - eller internetkapacitet - til hyppige opdateringer.

Lige nu er vi på vej fra Lofoten til Bodø med 21 knob i timen. Det er en pragtfuld sejltur. Her følger et billede fra Trollfjord:

Men vi må indrømme, at vi er blevet noget blaserte efter rundturen i Finnmark: Intet kan slå de storladne landskaber, vi oplevede der.

Toppen af Skandinavien

I dag nåede vi turens - og dermed Skandinaviens - nordligste punkt: Nordkapp.

Vi iler med at bringe det obligatoriske billede som bevis. Det fremgår også, at vi ankom i høj sol. Dertil var der 16 graders varme og kun lidt vind. Det er vist ganske sjældent på de kanter.

Vi har taget afsked med vore venner fra Finnmark, som har gjort en fantastisk indsats for os. I morgen går det sydpå efter en overnatning her i Alta. Hurtigruten venter forude.

Vi har allerede oplevet så meget, så vi er langt bagud med at fortælle. Der kommer mere senere i denne blog, men vi kan allerede nu afsløre, at vi er helt betaget af den storladne natur i Nordnorge.

Finnmark

Turen op gennem det nordligste Finland var meget smuk. Træerne blev gradvis mere spredte og lavere, og bakkerne højere. Renerne begyndte at demonstrere deres ret til vejene.

Vi er nu et par dage i Vadsø, Norge, hvor vore venner viser os rundt.

I går var vi på en mindre vildmarkstur til fods. I dag skal vi på en længere tur - men fortrinsvis i bil. Vejret er igen i dag turistvenligt: Fuld sol og temperaturer, som formentlig kommer op på 12-13 grader.

Har du i øvrigt smagt King Crabs for nylig? Vi har. Det er det mest velsmagende skaldyr, vi har smagt. Sådan en fætter måler 1½ - 2 meter, når den strækker sine mange ben.

Mod nord

Vi er nu tjekket ind i Kemi, Finland, ved toppen af Den Botniske Bugt. Turen har været fantastisk afvekslende. Storbyer som Stockhlm og Helsinki har budt på folkeliv, smukke bygninger og særprægede butikker - og små klynger af huse dybt inde i skovene har dannet en ydmyg kontrast.

Selv vejret har vist det meste af skalaen fra heftige byger til (helt overvejende) varme og sol. I dag fx, hvor vi er ret langt nordpå, har vi haft 19 grader og strålende sol. Lyset heroppe minder os om Skagen. Det er ligesom mere klart??

Billedet her er fra Helsinki, hvor der stadig kører sporvogne. Vi er på vej ned til bilen, der er parkeret i en kollossal kælder, hugget ud i klipperne nede under byen.

Norden rundt 2011

Vi nærmer os nu afgang for årets rejse.

Her er de vigtigste destinationer:

Turen går via Stockholm og Helsinki til Finnmark, Nordnorge, hvor vi turnerer rundt nogle dage sammen med gode venner.

Derefter sejler vi med Hurtigruten langs det meste af den norske vestkyst. Endeligt kigger vi lidt på Oslo, og hjemturen går via Larvik-Hirtshals.

Ondskaben har flere ansigter - og den er uden grænser

- Tragedien i Norge har mindet os om, at ondskaben og terroren har flere ansigter. Ikke kun et mørkt skægget ansigt med keffiyeh, men også et lyshåret med blå øjne. Sådan skriver Uffe Ellemann på berlingske.dk den 23. juli 2011 efter en ekstremists massakre på omkring 80 mennesker dagen i forvejen.

Man kan nu tilføje, at et voksent menneske, som er velsignet med høj intelligens, et godt udseende og gode sociale og økonomiske forhold, også kan udføre monstrøse handlinger. Og oven i købet bruge sin intelligens til kølig, langvarig planlægning for at maksimere voldens skadevirkninger.

Denne gang er der ikke tale om en gruppe, som handler i kollektiv uansvarlighed eller under indflydelse af en fører. Der er tale om en mand som alene og på klods hold gennem en hel time likviderer et uhyggeligt antal helt unge mennesker med dum-dum kugler - den ammunition, der giver de største skader på kroppen.

Det er tankevækkende.

Der er grund til sorg og medfølelse med Norge - og med hele menneskeheden.

Mette Dreyers tegning i Politiken.

Det arabiske forår

Nordafrika og Mellemøsten har præget overskrifterne første halvdel af 2011 i verdens medier.

Uventet og med overraskende styrke er trangen til frihed boblet op, og diktaturer står for fald som dominobrikker. Brikkerne vælter dog ikke lige let. Endnu er det uvist, hvor mange liv det vil koste, men det er sikkert at Mellemøsten er varigt forandret. Du kan få et hurtigt overblik her - og en mere grundig status på Jadaliyya, hvorfra kortet herover er hentet.