Tilbage til udsigten fra vores terrasse. Om dagen ser vi ud over middelha-vet og yderhav-nen i Alanya, og med kikkert eller med zoomlinse på kameraet kan vi se detaljer ovre på borgklippen. Forgrunden er domineret af fortrinsvis nybygge-de højhuse, hvoraf en stor del vel nok er ferielejlig-heder som vores. Fra havnen er der i øvrigt rutebåde til Cypern, og vi ser flere store skibe, som vi mener er på middelhavskryds med turister.
Om aftenen er der et sandt lysshow: Helt specielt er det belyste borgom-råde, som danner svævende snoninger højt over havnen.
Selv om det bliver køligt her 50-60 meter over havet, når solen er gået ned, så tilbringer vi alle aftener på terrassen. Her drikker vi den lokale vin, og her kæmper vi med Scrabble mens vi fordøjer dagens indtryk.