Der er en fordel ved at skrive forsinket rejsedag-bog. Det bliver muligt at tage emnerne på tværs. I går kunne du læse om Borgklippen - i dag bliver det byen Alanya.Alanya ligner mange andre middekhavsbyer med sine kilometervis af sandstrande foran en gammel bykerne omgivet af nyere beboelsesejendomme. På stranden er der liggestole, parasoller og barer, i bykernen er der raffinerede butikker og lokale markeder, og hovedstrøgene er tæt besat med butikker og restauranter.
De yngre mennesker på byens butiks-gader har det samme tøj og de samme gadgets som andre vestlige unge.Men ved nærmere eftersyn slår det tyrkiske islæt igennem. Snesevis af minareter stritter op mellem højhusene, og højttalerne kalder regelmæssigt til bøn. I vores beboelseskvarter hører vi hele tiden hanegal - hvor hønsene opholder sig ved jeg ikke.
En stor del af de ældre kvinder bærer tørklæde og de undgår øjen-kontakt - specielt i de mere ydmyge beboelseskvarterer - og på det lokale marked er der ældre mænd i pludderbukser: vide bukser af løsthængende stof med plads til begejstring helt nede til knæene, men smalle om anklerne. Da vi gik ned fra borgklippen havde to kvinder rigget et udsalgssted til på fortovet, og den ene var midt på fortovet i gang med en bøn på et lille bedetæppe.To ting adskiller klart befolkningen fra den nudanske bybefolkning: Vi så på otte dage kun fire med burka. Og børn og unge rejste sig lynhurtigt og smilende i busserne for at tilbyde os gamle deres siddepladser.
