Tilbageblik

Det bedste ved turen til Krakow var vel at slentre rundt i gaderne i den gamle bydel. Til det formål var vi heldige med vejret. Vi ramte nemlig lige en sval periode mellem to hedebølger, hvor temperaturen steg til over 30. grader.

Af de mere spektakulære oplevelser har vi nævnt åbningskoncerten på den centrale markedsplads. Her følger et billede fra selve koncerten.

På det kulinariske område havde vi ikke på forhånd de store forventninger, men vi fik faktisk rigtig dejlig mad. Bedst på Miód Malina, hvor vi den sidste aften prøvede en svampesuppe serveret i et lækkert brød. På billedet ses hvordan.

På spisekortet var en anden suppe - også serveret i brød - som vi ikke havde mod til at prøve. Det var en gæret suppe.

Wieliczka saltminen

Gårdsdagens højdepunkt (!) var et besøg 138 m under jorden.

Wieliczka minen 20 km syd for Krakow var i brug som saltmine ind til 1995. Gennem århundreder har minearbejderne i fritiden pyntet minegange og større gallerier med figurer fra nisser til helgeninder.

Det mest imponerende var vel den 70 m lange kirkesal i 101 m dybde. Alle udsmykninger, statuer, krystallysekroner, alter, mm. var udhugget i salt. Et andet sted var en underjordisk sø og et tredje sted en underjordisk flod.

Efter to timers rundgang i ca. 1 % af minen blev vi hejst op til overfladen igen.

Også aftenen bragte et lille højedpunkt. I Grodzka nr. 40 ligger en rigtig hyggelig restaurant med et præg af ældre landsby-idyl og vældig god mad. Miód Malina hedder den.

I dag har vi gjort noget mere enkelt. Vi har kørt i sporvogn fra centrum ud til en af de nybyggede forstæder. Et område med lyse etageejendomme og et lille indkøbscenter af skurvogne.

Krakus og dragen

Som alle ved ligger Krakow ved floden Wisla. Den kan man bl.a. kigge ned på fra det gamle kongeslot Wawel.

Slottet ses her fra den indre gård. I gamle dage levede i en hule herunder en frygtelig drage. Efter mange trængsler lykkedes det Krakus at dræbe dragen. Han blev udråbt til hersker over den daværende landsby, som under hans styre udviklede sig til Krakow.

I dag på byens 750 års fødselsdag fejrede byens skolebørn ham med en stor drageparade.
Paraden og en stor del af byens indbyggere og gæster passerede under vore hotelvinduer i et spektakulært optog.

Senere på dagen besøgte vi den jødiske bydel. Jødisk er den måske ikke længere, for Hitler reducerede det jødiske samfund fra 60.000 mennesker til noget nær nul. Siden forfaldt bydelen, og først i de senere år er der ved at komme liv i gaderne igen. Vi oplevede kontrasterne, da en regnbyge drev os fra en noget miserabel markedsplads ind i en moderne, trendy café. I øvrigt kørte ejeren os hjem til hotellet i sin nye lækre Lexus, da det ikke lykkedes hans personale at skaffe en taxa. Han nægtede at tage mod betaling, men udråbte i stedet et "Viva Dania".

Vi kvitterer gerne med at nævne hans anden restaurant, Polskie Smaki, som vi agter at besøge i aften. Den ligger i nummer 5 på ul. Tomasza - en gade bag det nordvestlige hjørne af den centrale markedsplads.

Krakow

"Krakow, a city wrapped in legend, where time flows differently, and where every moment becomes a moment of history."

Sådan står der på http://www.krakow.pl/en/, og det er en af grundene til, at vi står op kl. 04:00 i nat.

Hvordan det siden går, det vil afspejle sig her på bloggen. Mere eller mindre.

Er kvajekvoten nu opbrugt?

Det er slut med at dumme sig i Dansk Folkeparti. Den garanti udsteder partiets næstformand Peter Skaarup efter en uges tid med en perlerække af kontroversielle udtalelser fra bl.a. Søren Krarup, så han er enig i, at kvajekvoten er tømt.

Berlingeren citerer herefter Jesper Langballe for følgende: »Når vi bruger udtrykket kvajekvote - jeg tror faktisk, at udtrykket stammer fra mig - så er det jo fordi, at der netop er tale om kvajeri. Det er jo ikke udtalelsernes sandhedsværdi,« siger Jesper Langballe og langer ud efter pressen: »Man må være så fiffig, at man ikke tror, at man kan tale fortroligt med journalister. Og at man lader være med at lade sig beluske af smarte journalister. Det er det, jeg mener med kvajeriet.«

Fedt nok

Der er 107 nationer i verden, hvor befolkningen er federe end i Danmark. Det fremgår ifølge Politiken af en omfattende WHO-undersøgelse af »Fedme«-tilstanden i stort set alle nationer i verden.

Slankhed er godt, men andres fedme er ikke at foragte.

Farvel og goddag

2006 var et forrygende år med store job- og/eller bolig-forandringer for hele familien.

For mit vedkommende betød selve årsskiftet farvel til Fyns Amt og godddag til VISO. Efter 21 måneder med afvikling af amtet, skal det nu blive godt at arbejde med opbygning af en ny organisation. VISO skulle gerne vise sig at være en livskraftig nyskabelse i det sociale landskab og en spændende arbejdsplads.

Specialiteter

Tjah, så er der ikke meget tilbage af ferien. Vi har rundet af med tre specialiteter:

Med en tanke til Oliver og Julie (og Dragica) har vi været på chokolademuseum. Vi prøvede den rigtige kakao-drik, som er behersket sød, let bitter og tyktflydende. Meget mættende. De øvrige besøgende var mest børnehaver og pensionister.

Med en tanke til Helle og Majken var vi på en af verdens vist nok fire sko-museer. Den gamle kustode var også en sjældenhed, men han var meget stolt af sin samling. Her, som i flere andre tilfælde, var målet ikke det vigtigste: Det var en udfordring af finde vej til den lille plads, hvor det lille museum gemte sig, og vi så mange interessante ting undervejs.

Med tak til Finn Andersen (som har prøvespist stedet) har vi været på den helt store gourmetrejse gennem cubanske specialiteter. Vi kan ikke udtale retterne, men de smagte pragtfuldt. Restauranten hedder La Paladar del Son.

Barcelona

Vel ankommet til det ydmyge, men OK Hotel Marvi et par hundrede meter fra Barcelonas hovedstrøg, La Rambla, har vi indtaget et let måltid påPlaza Catalunya og sluttet dagen af.

Måltidet var måske lidt specielt: Stegte artiskokker, tomat, salat, gedeost og ristet parmaskinke. Vel, vi blandede det også af to forretter.

Her er mere end smålunt.

I morgen skal vi undersøge byen lidt nærmere.

God nat!

Unormalt at stå tidligt op

Et forskerhold fra Berlin er nu kommet frem til, at B-mennesker - vi der holder af at gå sent i seng og stå sent op - har naturen på vores side. A-mennesker lider af en beklagelig genetisk defekt.

Vil du lige have en lidt mere professionel version? Den kommer her:

Genetics of early riser sleep patterns uncovered:
Familial advanced sleep phase syndrome (FASPS) is rooted in a genetically-dominant molecular basis.

"Being a morning lark or a night owl is something encoded in people's genes," said study author Dr Achim Kramer. "FASPS adversely affects sufferers' biological clocks, meaning that normal rhythms are severely disrupted by about four hours."

Er du ikke overbevist? Så læs selv den videnskabelige artikel i Genes & Development. Her lyder overskriften sådan: Differential effects of PER2 phosphorylation: molecular basis for the human familial advanced sleep phase syndrome (FASPS). Den er hermed anbefalet til alle med indsovningsbesvær. God fornøjelse!

Vejret her og der

En smart ting. Hvis jeg ikke gider kigge ud gennem vinduet for at finde ud af vejret, så kan jeg bruge den her:

Om et par uger rejser vi til Barcelona, så jeg kan også have lyst til en sammenligning:

Klik på et af kortene for at se udsigten for de næste dage.

Hvis det virker hos naboen ...

Galathea 3 JP Explorer: "»Pukkelhvalhannerne synger formentligt for at tiltrække hunner, og deres sang er en meget kompleks affære. Først synger de en enhed, så sætter de lydene sammen til fraser og til sidst et tema. Det lyder melankolsk. Alle synger selvfølgelig på pukkelhvalsk, men alt efter, om de lever på den sydlige eller nordlige halvkugle, har tre store populationer af pukkelhvaler forskellige sange,« fortæller Nina Eriksen og gemmer pointen til sidst.

Hit gik verden rundt»Det geniale er, at man en gang har oplevet, at et hit et sted på kloden pludselig slog igennem i en helt anden del af verden. Hvorefter alle de andre meget hurtigt abede efter og begyndte at synge den nye sang, selv om DNA-prøver viser, at de ikke er i familie med den anden flok.« "

Sommer

Sådan!

Forårssol

Lige nu blomster syrenerne over hele Fyn. Vi er i slutningen af maj, og naturen har i ugevis markeret foråret med en næsten vulgær farvepragt.

Vi har skam nydt det, men jeg vender alligevel tilbage til dette enkle billede af marken bag vores have i det tidlige forår.


Der er ikke en eneste rød, blå eller gul blomst til at distrahere øjet, mens den lave eftermiddagssol tegner linierne op.

Det er i øvrigt den mark, som måske om et par år bliver til golfbane.

Stillehavet

Den 24. marts noterede vi: ”Formiddagsbad i Stillehavet. Hvordan havet har fået det navn, forstår man ikke. Havbunden stiger ret stejlt ind mod stranden, så dønningerne brækker over med et bulder, som vi kan høre døgnet rundt.”

”Når først man er kommet ud gennem brændingen, bliver man på elegant vis båret oppe af det meget salte vand. Ynglinge på meget korte surf-brædt'er tager turen på langs ad dønningerne.”


Selv om vi ikke tog til Mexico for at holde badeferie, må vi indrømme, at stranden kommer ind på top 10 listen over de største oplevelser på turen. Måske endog top 5. Perfekt sandstrand så langt ud i vandet, vi kunne bunde. Og med bar og toiletter få meter borte.

Vi badede og vi lå på stranden. Og vi gik langs stranden. Men især kiggede vi på stranden, strandlivet, havet og pelikanerne, der styrdykkede efter fisk. Når vi spiste morgenmad i den åbne restaurant, sad vi og kiggede ud over vandet med havluften i ansigtet. De fleste aftener i Puerto Vallarta sad vi også og så solen gå ned i Stillehavet mens vi nød en drink.

Hul i stakittet

Oliver har i nogen tid gået og puslet om sin første rokketand. Nu er det slut.

Der er fri bane for den første voksentand.

Teotihuacan

Det første minitema fra mexico-turen må handle om Teotihuacan. En by, som for et par tusinde år siden var en af verdens største.

I dag ser vi et ruinkompleks langs dødens allé. De største seværdigheder er Solens pyramide og Månens pyramide. Læs her om bygningsværkerne. Du kan se en arkæologisk gennemgang her.

Byen blev af ukendte grunde plyndret og forladt i 600-tallet, og man ved utroligt lidt om dens beboere.

I månens pyramide er der for nylig fundet en gravplads, men ellers var det måske ofring og ikke opbevaring, der var i højsædet. For Aztekerne, som senere overtog området og en del af forgængernes guder, var menneskeofringer i hvert fald helt centrale. De var nødvendige for at holde solen i gang. Den makabre historie kan du læse her.

Hanne og hendes venner efter nedstigning.

Kun tre fra vores selskab havde lyst til at udfordre den største, Solens pyramide. Min Hanne var naturligvis den ene, og hun have naturligvis sit kaffekrus med i hånden. Alle tre kom både op og ned, og det sætter præstationen i relief, at det foregik i den tynde luft 2.200 m over havets overflade.

Bahia de Banduras

I gaar tog vi en groen bybus sydpaa langs Bahia de Banduras til endestationen. En rystende (bussen) men smuk (udsigten langs strandvejen) oplevelse. Vi var helt ude paa landet, hvor boligerne var utaette braeddeskure, men vi observerede, at de lokale kvinder og boern, som stod paa bussen, var paenere klaedt end vi, og mindst lige saa nyvaskede.

I formiddags var der en hval ude i bugten, men vi saa ikke andet end skumsproejt.

Efter middag gav vi efter for presset og kiggede ind i Liz Taylors og Richard Burtons tidligere ejendomme her i Puerto Vallarta. Det var deres engagement i stedet, der forvandlede et lille fiskerleje til en stor turistby. De boede paent, saa laenge det varede.

Her til aften var der mexicansk (!) aften paa det ellers ret amerikansk orienterede hotel. Lige fra guacamole til hanekamp.

Og i morgen begynder vi at pakke sammen.

Puerto Vallarta II

Hola amigos,
saa er vi paa nettet igen. Vi har lige overstaaet en "Italian menu'' med tilhoerende modeopvisning (fikse bademodeller, bl.a.) og er lige paa en runde i den naermeste bydel.

Vi er blevet ganske paent hoejroede (det virker mere komisk med oe) men det foeles OK. Boelgerne (der var oe'et igen) er spaendende at lege med. Man bliver hurtigt flyttet et par meter ind eller ud og en meter op eller ned. Hvis man altsaa kan holde balancen og ikke skraber bunden.

Det har vaeret lidt oveskyet et par dage, saa vi har nok ikke vaeret meget over 28 grader. Ind imellem koelige drinks har vi kigget lidt paa de lokale butikker, men desvaerre har vi fyldt kufferterne hjemmefra, saa I skal ikke saette naesen op efter souvenires og mex-etniske julegaver. Vi har kigget paa kuffertvenlige cubanske cigarer til 120 kr. pr. stk., men hvem gider ryge dem?

Puerto Vallarta

Mandag eftermiddag: Playa Los Arcos er vores hjem her i Puerto Vallarta den naeste uge. Paa vejen hertil over de vulkanske bjerge svaevede kalkungribbe over os. Her er det pelikaner og de elegante fregatfugle.

Vi sidder paa vores terrasse og kigger ned paa svoemmepoelen og strandbaren og videre ud over Stillehavet. Vi kan gaa direkte ud til stranden, som er ca 50 m herfra. Den er perfekt, og der er en braending med boelger i brysthoejde. Dem vil vi dyrke i morgen.

Glemte vi at sige, at vi har fri kost og fri bar? Fra 10 til 22. Dertil kommer underholdning som fx indianerdans under middagen.

Generelt er temperaturen og stoejniveauet taet paa max.