Algarvekysten

Fra Lissabon fortsatte turen langs Algarvekysten.

Her i Europas sydvestlige hjørne er der som i Bretagne en "Finisterre" eller Verdens Ende. Et forbjerg, som rager ud i vandet i nærheden af byen Sagres.

Kysten er vel mest kendt for sine badehoteller, men der er også mere upåagtede seværdigheder. Der er fx utroligt mange storke. Nogle af dem vil tilsyneladende gerne have styr på spisetiderne:



Det siges, at man for ret at nyde Portugal skal have sans for forfaldets charme. Den charme så vi mange eksempler på. Fx denne dør i Faro:

Lissabon

Lissabon er absolut en rejse eller flere værd.















De ældre bydele ligger i et meget kuperet terræn, så der er masser af stejle gader at bestige. Der er både gamle maleriske bygninger (specielt i Alfama-området) og helt futuristisk byggeri fra Verdensudstillingen i 1998.















Og så var vi overraskede over at gense det elegante Jacaranda-træ, hvis blå blomster, vi kender fra Mexico. Billedet herunder er dog fra Faro og ikke Lissabon.















Ved havnen så vi bl.a. Opdagelsernes Monument, der er en hyldest til Henrik Søfareren. Han var den portugisiske prins, der satte de store opdagelsesrejser i system i første halvdel af 1400-tallet. Mest berømt er vel Vasco da Gamas opdagelse af søvejen syd om Afrika til Indien. En dristig rejse, som gav stort afkast både økonomisk og i navigationskunst.

I øvrigt overtog Henrik Søfareren med falske anklager, list og Pavens hjælp Korsriddernes enorme og indbringende besiddelser i Portugal. Han havde altså også sans for finansiering.