Norge igen

20. til 28. juni havde vi et lykkeligt gensyn med Norge.

Først nogle dage sammen med vore gode, gamle venner Sissel og Tor, som nu bor i Bergen. Denne smukke by mellem syv bjerge gjorde et stort indtryk på os ligesom Sissel og Tors kogekunst.

Udsigten fra Fløyen skulle således gå op i en højere enhed med Sissels brændenældesuppe og øsekage med kokosblomstsukker.

De gode mennesker viste os flittigt rundt i Bergen og omegn, inkl. Griegs hus med en smuk lille klaver-koncert, og de satte prikken over i'et med en flaske Saint-Émilion Grand Cru Classé fra 1986.

Hanne og jeg fortsatte alene med en fantastisk smuk køretur op og ned ad snoede bjergveje langs Hardangerfjorden. Bl.a. så vi Låtefoss.

De næste dage kørte vi gennem Telemark, så på den gamle stavkirke i Heddal og tog så færgen fra Larvik til Hirtshals.

Norge er et helt fantastisk rejseland, hvis man har blot den mindste sans for storslået natur. Deres veje er et kapitel for sig. Bl.a. kørte vi gennem to lange tuneller, som hver havde en rundkørsel inde midt i bjerget!

Make our planet great again

Emmanuel Macron har gjort sig til verdens førende Trump-kritiker med ordene: »Make our planet great again«.

Donald Trump havde netop begået selvmål ved at forfølge sit motto "Make America great again" og trække sig ud af klimaaftalen med resten af verden.

En Marche !

Endelig har EU fået mulighed for at komme i bevægelse fremad!
Ved præsidentvalget i går trodsede Frankrig pres fra Putin, Trump, Brexit og Le Pen, og valgte et oprør fra midten, som Informations Rune Lykkeberg kalder det.

Lad os håbe, det lykkes for Macron at sætte gang i den rette bevægelse for Frankrig og EU.

Nu kan det være nok

Siden sidste indlæg om politik her på bloggen har jeg været tavs om den slags.

Det er simpelthen for meget at forholde sig til alverdens ulykker: 10.000-vis af druknede flygtninge i Middelhavet, terror i stor stil, det arabiske forår blev til vinter, utænkelige grusomheder i Syrien, EUs afmagt, generel populistisk nationalisme o.s.v.

På den formelle politiske front har Brexit og Trump i den grad skuffet mig.
Som Churchill sagde: "Demokrati er ikke den bedste styreform... Men det er den mindst ringe."
Aligevel har demokratiet det svært. Og nogle begynder at tale om godartet diktatur.

Nu vil jeg prøve at fokusere på mere optimistiske nyheder og overvejelser.

Usbekistan

Årets største rejse gik langs Silkevejen i den tidligere sovjetiske randstat Usbekistan.

I Silkevejens storhedstid har der været virkelig rigdom og storhed der på egnen. Det vidner arkitekturen om som her i Samarkand:

Få dage før vi ankom, var deres diktator gennem 25 år siden landets selvstændighed død. Hans næstkommanderende og landets sikkerhedschef overtog uden besvær styret, og der var ingen uroligheder. 

Vi havde været lidt usikre på, om der ville ske noget nu efter undertrykkelse af frihedsrettigheder i sovjettiden og ikke mindre undertrykkelse i den afdøde diktators regeringstid. Men, som vores lokalguide sagde: Vi foretrækker tryghed frem for alt. Tryghed er en stærk leder.

Besøg fra Bergen

Vores nord-norske venner, som nu er flyttet sydpå til Bergen, var på besøg i København sammen med deres datter og svigersøn. Vi havde en fin dag sammen med hele familien, inden de unge tog tilbage til Norge, og vi tog Sissel og Tor med til Fyn et par dage. 

Liza

Liza, vores kirkisiske veninde i Sankt Petersborg, kræsede for os. da vi besøgte hende, mens hun havde besøg af sin mor, som lever i Kirgisistan.

Her er hun samen med moderen, sin søn (på bedstemors skød) og sin svigerinde med to børn.

Med Liza som tolk fik vi et spændende indblik i kirgisisk kultur.