Jean Jullien tegnede nattens symbol efter terrorangrebet i Paris 13-11-15.
Hele verden viste solidaritet.
One World Trade Center, New York
Sidney Opera House
14.11.15
15.4.15
Istanbul
En uge i april boede vi lige i nærheden af Den Blå Moské fra starten af 1600-tallet og Hagia Sophia fra 500-tallet. De to moskeer er næsten lige store, men altså med en aldersforskel på over 1.000 år. Utroligt, at man for 1.500 år siden kunne bygge sådan en kuppel.
Hagia Sophia var oprindeligt en kristen kirke. Efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen den til moske, men i dag er den museum, og mange af de oprindelige kristne mosaikker er igen frilagt. På et marmor-rækværk i 1. sals højde har en viking efterladt en besked i runeskrift.
En specialitet i Istanbul er det enorme underjordiske vandreservoir, som i sin tid forsynede det enorme Topkapi- palads med vand. I dag er det en stemningsfuld turist-attraktion med fisk i vandet:
Maidan-pladsen har været rammen om en del historiske begivenheder - også i vores tid:
Fra taget over en gammel og nedlagt karavane-motel så vi ud over Det Gyldne Horn - en gren af Bosporus-strædet som adskiller den europæiske og asiatiske del af Tyrkiet.
Hagia Sophia var oprindeligt en kristen kirke. Efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen den til moske, men i dag er den museum, og mange af de oprindelige kristne mosaikker er igen frilagt. På et marmor-rækværk i 1. sals højde har en viking efterladt en besked i runeskrift.
En specialitet i Istanbul er det enorme underjordiske vandreservoir, som i sin tid forsynede det enorme Topkapi- palads med vand. I dag er det en stemningsfuld turist-attraktion med fisk i vandet:
Maidan-pladsen har været rammen om en del historiske begivenheder - også i vores tid:
Fra taget over en gammel og nedlagt karavane-motel så vi ud over Det Gyldne Horn - en gren af Bosporus-strædet som adskiller den europæiske og asiatiske del af Tyrkiet.
18.1.15
Ytringsfrihed, handicappede og Muhammed
Må man gøre grin med handicappede?
- Ja, det må man godt, for vi har ytringsfrihed.
Skal vi så gøre grin med de handicappede for at forsvare ytringsfriheden?
- Nej, for vi skal opføre os ordentligt.
Skal vi så indskrænke ytringsfriheden og forstærke kontrol og overvågning?
- Nej, der skal ikke lovgives om ordentlig opførsel.
Jyllandspostens muhammedtegninger og de katastrofale hændelser omkring Charlie Hebdo i Paris har sat gang i skribenter og lovgivere. I den øjeblikkelige ophidselse over fx terroraktionerne i Paris har mange følt sig foranlediget til at optrykke satiriske og hånlige tegninger i solidaritet med Charlie Hebdo og til at tale for skrappere lovgivning.
Andre har ment, at man skal opføre sig ordentligt samtidig med, at ytringsfriheden skal forsvares. Satire skal have et fornuftigt formål og ikke alene udføres for at håne og nedgøre folk, der ikke er helt som "os andre". Tryk avler modtryk, og det kan være på sin plads at regagere og markere en grænse, men vi skal passe på ikke at grave os så langt ned i skyttegravene, at vi ikke kan komme op igen.
Den kloge, gamle redaktør Herbert Pundik er en af fortalerne for en mere nuanceret holdning. Se fx dette interview.
- Vi bør ikke træde på folk, der ligger ned, siger han.
Giv Charlie Hebdo Burka på!
- Sådan lyder teksten, men budskabet
er vist nok det modsatte..
- Ja, det må man godt, for vi har ytringsfrihed.
Skal vi så gøre grin med de handicappede for at forsvare ytringsfriheden?
- Nej, for vi skal opføre os ordentligt.
Skal vi så indskrænke ytringsfriheden og forstærke kontrol og overvågning?
- Nej, der skal ikke lovgives om ordentlig opførsel.
Jyllandspostens muhammedtegninger og de katastrofale hændelser omkring Charlie Hebdo i Paris har sat gang i skribenter og lovgivere. I den øjeblikkelige ophidselse over fx terroraktionerne i Paris har mange følt sig foranlediget til at optrykke satiriske og hånlige tegninger i solidaritet med Charlie Hebdo og til at tale for skrappere lovgivning.Andre har ment, at man skal opføre sig ordentligt samtidig med, at ytringsfriheden skal forsvares. Satire skal have et fornuftigt formål og ikke alene udføres for at håne og nedgøre folk, der ikke er helt som "os andre". Tryk avler modtryk, og det kan være på sin plads at regagere og markere en grænse, men vi skal passe på ikke at grave os så langt ned i skyttegravene, at vi ikke kan komme op igen.
Den kloge, gamle redaktør Herbert Pundik er en af fortalerne for en mere nuanceret holdning. Se fx dette interview.
- Vi bør ikke træde på folk, der ligger ned, siger han.
Giv Charlie Hebdo Burka på!
- Sådan lyder teksten, men budskabet
er vist nok det modsatte..
Abonner på:
Opslag (Atom)