31.8.11

Mod nord

Vi er nu tjekket ind i Kemi, Finland, ved toppen af Den Botniske Bugt. Turen har været fantastisk afvekslende. Storbyer som Stockhlm og Helsinki har budt på folkeliv, smukke bygninger og særprægede butikker - og små klynger af huse dybt inde i skovene har dannet en ydmyg kontrast.

Selv vejret har vist det meste af skalaen fra heftige byger til (helt overvejende) varme og sol. I dag fx, hvor vi er ret langt nordpå, har vi haft 19 grader og strålende sol. Lyset heroppe minder os om Skagen. Det er ligesom mere klart??


Billedet her er fra Helsinki, hvor der stadig kører sporvogne. Vi er på vej ned til bilen, der er parkeret i en kollossal kælder, hugget ud i klipperne nede under byen.

24.8.11

Norden rundt 2011

Vi nærmer os nu afgang for årets rejse.

Her er de vigtigste destinationer:

Turen går via Stockholm og Helsinki til Finnmark, Nordnorge, hvor vi turnerer rundt nogle dage sammen med gode venner.

Derefter sejler vi med Hurtigruten langs det meste af den norske vestkyst. Endeligt kigger vi lidt på Oslo, og hjemturen går via Larvik-Hirtshals.