6.10.06

Specialiteter

Tjah, så er der ikke meget tilbage af ferien. Vi har rundet af med tre specialiteter:

Med en tanke til Oliver og Julie (og Dragica) har vi været på chokolademuseum. Vi prøvede den rigtige kakao-drik, som er behersket sød, let bitter og tyktflydende. Meget mættende. De øvrige besøgende var mest børnehaver og pensionister.

Med en tanke til Helle og Majken var vi på en af verdens vist nok fire sko-museer. Den gamle kustode var også en sjældenhed, men han var meget stolt af sin samling. Her, som i flere andre tilfælde, var målet ikke det vigtigste: Det var en udfordring af finde vej til den lille plads, hvor det lille museum gemte sig, og vi så mange interessante ting undervejs.

Med tak til Finn Andersen (som har prøvespist stedet) har vi været på den helt store gourmetrejse gennem cubanske specialiteter. Vi kan ikke udtale retterne, men de smagte pragtfuldt. Restauranten hedder La Paladar del Son.

1.10.06

Barcelona

Vel ankommet til det ydmyge, men OK Hotel Marvi et par hundrede meter fra Barcelonas hovedstrøg, La Rambla, har vi indtaget et let måltid påPlaza Catalunya og sluttet dagen af.

Måltidet var måske lidt specielt: Stegte artiskokker, tomat, salat, gedeost og ristet parmaskinke. Vel, vi blandede det også af to forretter.

Her er mere end smålunt.

I morgen skal vi undersøge byen lidt nærmere.

God nat!

21.9.06

Unormalt at stå tidligt op

Et forskerhold fra Berlin er nu kommet frem til, at B-mennesker - vi der holder af at gå sent i seng og stå sent op - har naturen på vores side. A-mennesker lider af en beklagelig genetisk defekt.

Vil du lige have en lidt mere professionel version? Den kommer her:

Genetics of early riser sleep patterns uncovered:
Familial advanced sleep phase syndrome (FASPS) is rooted in a genetically-dominant molecular basis.

"Being a morning lark or a night owl is something encoded in people's genes," said study author Dr Achim Kramer. "FASPS adversely affects sufferers' biological clocks, meaning that normal rhythms are severely disrupted by about four hours."

Er du ikke overbevist? Så læs selv den videnskabelige artikel i Genes & Development. Her lyder overskriften sådan: Differential effects of PER2 phosphorylation: molecular basis for the human familial advanced sleep phase syndrome (FASPS). Den er hermed anbefalet til alle med indsovningsbesvær. God fornøjelse!

14.9.06

Vejret her og der

En smart ting. Hvis jeg ikke gider kigge ud gennem vinduet for at finde ud af vejret, så kan jeg bruge den her:

Click for Odense, Denmark Forecast

Om et par uger rejser vi til Barcelona, så jeg kan også have lyst til en sammenligning:
Click for Barcelona, Spain Forecast

Klik på et af kortene for at se udsigten for de næste dage.

14.8.06

Hvis det virker hos naboen ...

Galathea 3 JP Explorer: "»Pukkelhvalhannerne synger formentligt for at tiltrække hunner, og deres sang er en meget kompleks affære. Først synger de en enhed, så sætter de lydene sammen til fraser og til sidst et tema. Det lyder melankolsk. Alle synger selvfølgelig på pukkelhvalsk, men alt efter, om de lever på den sydlige eller nordlige halvkugle, har tre store populationer af pukkelhvaler forskellige sange,« fortæller Nina Eriksen og gemmer pointen til sidst.

Hit gik verden rundt»Det geniale er, at man en gang har oplevet, at et hit et sted på kloden pludselig slog igennem i en helt anden del af verden. Hvorefter alle de andre meget hurtigt abede efter og begyndte at synge den nye sang, selv om DNA-prøver viser, at de ikke er i familie med den anden flok.« "

9.6.06

Sommer

Sådan!

25.5.06

Forårssol

Lige nu blomster syrenerne over hele Fyn. Vi er i slutningen af maj, og naturen har i ugevis markeret foråret med en næsten vulgær farvepragt.

Vi har skam nydt det, men jeg vender alligevel tilbage til dette enkle billede af marken bag vores have i det tidlige forår.


Der er ikke en eneste rød, blå eller gul blomst til at distrahere øjet, mens den lave eftermiddagssol tegner linierne op.

Det er i øvrigt den mark, som måske om et par år bliver til golfbane.

20.4.06

Stillehavet

Den 24. marts noterede vi: ”Formiddagsbad i Stillehavet. Hvordan havet har fået det navn, forstår man ikke. Havbunden stiger ret stejlt ind mod stranden, så dønningerne brækker over med et bulder, som vi kan høre døgnet rundt.”

”Når først man er kommet ud gennem brændingen, bliver man på elegant vis båret oppe af det meget salte vand. Ynglinge på meget korte surf-brædt'er tager turen på langs ad dønningerne.”


Selv om vi ikke tog til Mexico for at holde badeferie, må vi indrømme, at stranden kommer ind på top 10 listen over de største oplevelser på turen. Måske endog top 5. Perfekt sandstrand så langt ud i vandet, vi kunne bunde. Og med bar og toiletter få meter borte.

Vi badede og vi lå på stranden. Og vi gik langs stranden. Men især kiggede vi på stranden, strandlivet, havet og pelikanerne, der styrdykkede efter fisk. Når vi spiste morgenmad i den åbne restaurant, sad vi og kiggede ud over vandet med havluften i ansigtet. De fleste aftener i Puerto Vallarta sad vi også og så solen gå ned i Stillehavet mens vi nød en drink.

8.4.06

Hul i stakittet


Oliver har i nogen tid gået og puslet om sin første rokketand. Nu er det slut.

Der er fri bane for den første voksentand.

4.4.06

Teotihuacan

Det første minitema fra mexico-turen må handle om Teotihuacan. En by, som for et par tusinde år siden var en af verdens største.
I dag ser vi et ruinkompleks langs dødens allé. De største seværdigheder er Solens pyramide og Månens pyramide. Læs her om bygningsværkerne. Du kan se en arkæologisk gennemgang her.
Byen blev af ukendte grunde plyndret og forladt i 600-tallet, og man ved utroligt lidt om dens beboere.
I månens pyramide er der for nylig fundet en gravplads, men ellers var det måske ofring og ikke opbevaring, der var i højsædet. For Aztekerne, som senere overtog området og en del af forgængernes guder, var menneskeofringer i hvert fald helt centrale. De var nødvendige for at holde solen i gang. Den makabre historie kan du læse her.
Hanne og hendes venner efter nedstigning.
Kun tre fra vores selskab havde lyst til at udfordre den største, Solens pyramide. Min Hanne var naturligvis den ene, og hun have naturligvis sit kaffekrus med i hånden. Alle tre kom både op og ned, og det sætter præstationen i relief, at det foregik i den tynde luft 2.200 m over havets overflade.

26.3.06

Bahia de Banduras

I gaar tog vi en groen bybus sydpaa langs Bahia de Banduras til endestationen. En rystende (bussen) men smuk (udsigten langs strandvejen) oplevelse. Vi var helt ude paa landet, hvor boligerne var utaette braeddeskure, men vi observerede, at de lokale kvinder og boern, som stod paa bussen, var paenere klaedt end vi, og mindst lige saa nyvaskede.

I formiddags var der en hval ude i bugten, men vi saa ikke andet end skumsproejt.

Efter middag gav vi efter for presset og kiggede ind i Liz Taylors og Richard Burtons tidligere ejendomme her i Puerto Vallarta. Det var deres engagement i stedet, der forvandlede et lille fiskerleje til en stor turistby. De boede paent, saa laenge det varede.

Her til aften var der mexicansk (!) aften paa det ellers ret amerikansk orienterede hotel. Lige fra guacamole til hanekamp.

Og i morgen begynder vi at pakke sammen.

23.3.06

Puerto Vallarta II

Hola amigos,
saa er vi paa nettet igen. Vi har lige overstaaet en "Italian menu'' med tilhoerende modeopvisning (fikse bademodeller, bl.a.) og er lige paa en runde i den naermeste bydel.

Vi er blevet ganske paent hoejroede (det virker mere komisk med oe) men det foeles OK. Boelgerne (der var oe'et igen) er spaendende at lege med. Man bliver hurtigt flyttet et par meter ind eller ud og en meter op eller ned. Hvis man altsaa kan holde balancen og ikke skraber bunden.

Det har vaeret lidt oveskyet et par dage, saa vi har nok ikke vaeret meget over 28 grader. Ind imellem koelige drinks har vi kigget lidt paa de lokale butikker, men desvaerre har vi fyldt kufferterne hjemmefra, saa I skal ikke saette naesen op efter souvenires og mex-etniske julegaver. Vi har kigget paa kuffertvenlige cubanske cigarer til 120 kr. pr. stk., men hvem gider ryge dem?

21.3.06

Puerto Vallarta

Mandag eftermiddag: Playa Los Arcos er vores hjem her i Puerto Vallarta den naeste uge. Paa vejen hertil over de vulkanske bjerge svaevede kalkungribbe over os. Her er det pelikaner og de elegante fregatfugle.

Vi sidder paa vores terrasse og kigger ned paa svoemmepoelen og strandbaren og videre ud over Stillehavet. Vi kan gaa direkte ud til stranden, som er ca 50 m herfra. Den er perfekt, og der er en braending med boelger i brysthoejde. Dem vil vi dyrke i morgen.

Glemte vi at sige, at vi har fri kost og fri bar? Fra 10 til 22. Dertil kommer underholdning som fx indianerdans under middagen.

Generelt er temperaturen og stoejniveauet taet paa max.

19.3.06

Guadalajara

Det er loerdag, og vi har nu bevaeget os fra Taxco til Guadalajara, hvor vi bor to naetter.

Vi har oplevet det mellem-mexicanske landskab med masser af kratbeklaedte bjergtoppe og ind imellem hoejsletter, hvor der kun spredt ses dyrkede marker.

De mange smaa landsbyer virker ekstremt, hjerteskaerende fattige. Vi ser masser af "rigtige" indianere. Der er forskellige slags, men mange er meget karakteristiske - aeldre kvinder fx med en bagudrettet fletning i hver side. De har klart en svaghed for staerke farver.

Efter mange afsvedne marker, var det fint i dag at opleve en nationalpark med vand sproejtende ned, ud og op i alle retninger. Naturen kvitterede med kaempestore palmer, azaleaer og andet godt i store maengder.

Byen her - med sine 7 mio. indbyggere den naeststoerste i Mexico - har det stoerste menneskemylder vi nogen sinde og nogen steder har oplevet. Og de giver en hel del lyd fra sig fra alle retninger.

Vi glaeder os til at se naermere paa byen i morgen.

16.3.06

Mexico City

Vi har tilbragt et par hektiske doegn i Mexico City - herom senere. Forinden havde vi to ekstra timers ventetid i Frankfurt. Noget mekanik var brudt sammen, saa vi skulle lige have et nyt fly skaffet tilveje. Tolv timer i fly er lidt for meget, men det ser ud til, at det var umagen vaerd.

Her sidst paa aftenen, tirsdag, har vi vaeret paa soelv-indkoeb i Taxco. Taxco er en meget charmerende by i gammel spansk stil, smukt placeret op ad bjergsiderne i et meget kuperet terrain. Desvaerre rejser vi allerede videre i morgen.

Alt fungerer fint. Ingen maveproblemer. Vejret? Jo, mellem 16 grader om natten og 33 om dagen.

PS: Vores mobiltelefon kan ikke faa kontakt med det stedlige telefonvaesen!

13.3.06

Frankfurt

Vi fordriver ventetiden i Frankfurt Lufthavn med en enkelt drink og den
sidste cigaret inden næste trip.
En jumbo-jet, Boing 747-400, skal bringe os 12 timer videre i programmet.

10.3.06

Springvand på Saturns måne

Cassini spacecraft may have found evidence of liquid water reservoirs that erupt in Yellowstone-like geysers on Saturn's moon Enceladus. The rare occurrence of liquid water so near the surface raises many new questions about the mysterious moon.


"We realize that this is a radical conclusion -- that we may have evidence for liquid water within a body so small and so cold," said Dr. Carolyn Porco, Cassini imaging team leader at Space Science Institute, Boulder, Colo. "However, if we are right, we have significantly broadened the diversity of solar system environments where we might possibly have conditions suitable for living organisms."

8.3.06

Så stikker vi snart af

Den 13. marts starter vores Mexico-ferie, så vi er begyndt at støve kufferter og rygsække af.

Ruten er vist her:


Med lidt held vil der dukke et par rejsebreve op på denne side.

5.3.06

On Making the Right Choice

Ap Dijksterhuis et al.: "Contrary to conventional wisdom, it is not always advantageous to engage in thorough conscious deliberation before choosing. "

Researchers do not know exactly why this unconscious deliberation should be so successful. But it is well accepted that our conscious brain can only process a limited amount of information at one time. This could mean that we simply lose the big picture with complex decisions. Dijksterhuis and his team also propose that, although we are unaware of it, our brains are churning through the mass of information involved in a complex decision and sifting out the best option. The study ties in with a growing trend in psychology research over the past 15 years, suggesting that our unconscious mind is more important than we once thought. "A lot of complicated processes occur without our being aware of it," says Daniel Kahneman, an authority on decision making at Princeton University, New Jersey.

But the theory doesn't mean that going purely on impulse is a good idea: you still need some information to mull over before making your decision. Particularly when making potentially life-changing judgments such as whom to marry or which career to choose, experts say, study and deliberation are vital to reveal all the options open to us. "I would not advise people to buy a car or house without making a list," Kahneman says. "You will probably improve your intuitions by making a list and then sleeping on it."

28.2.06

Flere meninger

Fogh: "Nu har jeg i ugevis måttet lægge ører til det ene og det andet. Så mente jeg, at det var på tide at gøre status og svare igen med et par velvalgte bemærkninger."

Jaså. Her slutter min informative reportage for denne gang.

Hvad mener Fogh, Aamund, Seidenfaden m. fl.

Uffe Ellemann-Jensen: "- så har man mentalt forankret sig ved landsbyens gadekær, hvor man er overbevist om sin egen ufejlbarlighed, og derfor ikke kan begå sig i den globaliserede verden.« "

Læs Berlingskes opsummering af, hvad alle meningsdannerne mener om tegneseriekrigen.

20.2.06

Teknisk uheld - vi beklager

Den smarte webcam fra stillehavskysten, som jeg annoncerede den 11-2-06 har lige siden været ude af drift.

Jeg beklager den ulejlighed, søgen efter manglende billeder kan have medført.

11.2.06

Rejsebrev

Dette er en test. Jeg prøver at sende en tekst via mail fra min PDA.
Hvis det virker, kan vi sende rejsebreve fra ethvert hotspot, vi kommer i
nærheden af.

Billeder fra stillehavskysten

Cuates y Cuetes er en restaurant i Puerto Vallarta, Mexico, som ligger ca. 100 meter fra Playa Los Arcos, hvor vi skal bo den sidste uge af marts. De har en fin webcam, som vi nyder lige nu.

Kameraet skifter vinkel i løbet af dagen, og her kan du se et opdateret billede, hver gang du klikker. Du kan se deres live cam her.

Husk at Mexico er 7 timer bagefter os. Kl. 19 dansk tid, er klokken først 12 i Mexico. Solen står op ved 7-8 tiden, altså først kl. 14-15 dansk tid.

At Tænke Sig

ATS: "Protesterne mod Muhammedavisen Jyllands-Komposten tog til i styrke i går, da fhv. udenkrigsminister Uffe El-Imam-Jensen demonstrerede foran avisens hovedkvarter i Viby."

Uffe El-Imam-Jensen skal blandt andet have sat ild til Jyllands-Kompostens bolig-sektion.

Julie har travlt


Posted by Picasa Julie er ved at flytte ind i sit nye hus og sin fars sko.

10.2.06

Dag 1

Denne blog starter her.

Det er min mors fødselsdag, det ser ud til, at tegneseriekrigen med Jyllands Posten i centrum har kulmineret, og der er godt en måned, til vi tager på ferie i Mexico.

En udmærket start-dato, ikke sandt?