Ondskaben har flere ansigter - og den er uden grænser

- Tragedien i Norge har mindet os om, at ondskaben og terroren har flere ansigter. Ikke kun et mørkt skægget ansigt med keffiyeh, men også et lyshåret med blå øjne. Sådan skriver Uffe Ellemann på berlingske.dk den 23. juli 2011 efter en ekstremists massakre på omkring 80 mennesker dagen i forvejen.

Man kan nu tilføje, at et voksent menneske, som er velsignet med høj intelligens, et godt udseende og gode sociale og økonomiske forhold, også kan udføre monstrøse handlinger. Og oven i købet bruge sin intelligens til kølig, langvarig planlægning for at maksimere voldens skadevirkninger.

Denne gang er der ikke tale om en gruppe, som handler i kollektiv uansvarlighed eller under indflydelse af en fører. Der er tale om en mand som alene og på klods hold gennem en hel time likviderer et uhyggeligt antal helt unge mennesker med dum-dum kugler - den ammunition, der giver de største skader på kroppen.

Det er tankevækkende.

Der er grund til sorg og medfølelse med Norge - og med hele menneskeheden.

Mette Dreyers tegning i Politiken.

Det arabiske forår

Nordafrika og Mellemøsten har præget overskrifterne første halvdel af 2011 i verdens medier.

Uventet og med overraskende styrke er trangen til frihed boblet op, og diktaturer står for fald som dominobrikker. Brikkerne vælter dog ikke lige let. Endnu er det uvist, hvor mange liv det vil koste, men det er sikkert at Mellemøsten er varigt forandret. Du kan få et hurtigt overblik her - og en mere grundig status på Jadaliyya, hvorfra kortet herover er hentet.



Mallorca er fin

Fyn er fin, siger man, men det er Mallorca sørme også.

For første gang besøger vi øen, som i 60-erne og 70-erne var alle danskeres foretrukne feriested. Siden faldt øen i unåde, men den er bestemt et besøg værd.

Der er meget smukt. Vi kørte rundt på det meste af øen og fandt på de store geografiske linier en morsom lighed med Fyn. De to øer har samme størrelse, og begge øer har fladt lavland på den sydøstlige side men et markant højdedrag på vestsiden. En afgørende forskel er, at bakkerne på Mallorca er 10 gange så høje som på Fyn.

Naturligvis er vegetationen også anderledes. Se blot dette smukke gamle oliventræ:

Lighed og retfærdighed gør os sunde og glade

 

Ulighed - ikke fattigdom - er roden til alt ondt

Det har længe været kendt, at dårligt helbred og vold er mere udbredt i ulige samfund. Nu afslører forfatterne Richard Wilkinson og Kate Pickett i bogen ’The Spirit Level’, at en lang række andre sociale onder følger samme mønster selv i de rigeste lande i verden: Jo mere ulige samfundet er, desto større er det givne problem.

Konklusionen er, at i ulige samfund:

- er graden af tillid mindre end i mere lige samfund
- er psykisk sygdom (inkl. stof- og alkoholmisbrug) mere udbredt end i mere lige samfund
- er den gennemsnitlige levealder lavere end i mere lige samfund
- er spædbarnsdødeligheden højere end i mere lige samfund
- er flere både børn og voksne overvægtige end i mere lige samfund
- er børns uddannelsesmæssige niveau lavere end i mere lige samfund
- er der flere teenagefødsler end i mere lige samfund
- er der flere mord end i mere lige samfund
- er antallet af fængslede højere end i mere lige samfund
- er den sociale mobilitet lavere end i mere lige samfund

Kilde: information.dk

Fugle i vinterhaven

En af vinterens fornøjelser er at sidde inde i varmen og se ud på de fugle, der kommer på besøg.

Her er en flok halemejser. Dem ser vi kun om vinteren.

Se et dias-show med flere fugle her.

Er det synd for Løkke?

Politiken bringer i dag vælgernes dom efter ni år med VKO.

Det er interessant læsning. Vurderingen af 15 VKO-initiativer er helt overvejende negativ. Det er næsten synd for Løkke, han får nu alle kløene, mens Fogh høstede roser i sin del af perioden.
Samtidig viser undersøgelsen, hvilke emner der i særlig grad skiller vandene i befolkningens holdninger. Det er - med de største forskelle først:

1. Deltagelse i Irakkrigen
2. Deltagelse i Afghanistankrigen
3. Styrkelse af privathospitaler
4. Øget frit valg i den offentlige sektor
5. Kommunalreformen
6. Håndteringen af Muhammedkrisen

Kun i nr. 4 af ovennævnte (frit valg) er de positive tilkendegivelser i flertal!

Klik på grafen og se selv:




Herunder ser du de enkelte emners placering på listerne over de bedste og de værste initiativer. Bemærk procenttallene på de to 15. pladser:

De bedste initiativer:

1. Øget frit valg i den offentlige sektor 35%
2. Stramninger af udlændingepolitikken 31%
3. Skattestoppet 31%
4. Stramninger i retspolitikken 30%
5. Skattelettelser 30%
6. Skattefradrag til sundhedsforsikringer 17%
7. Håndteringen af Muhammedkrisen 17%
8. Komumunalreformen 14%
9. Styrkelse af privathospitaler 14%
10. Deltagelsen i Afghanistankrigen 10%
11. Velfærdsaftalen i 2006 9%
12. Kultur- og værdikampen 7%
13. Deltagelsen i Irakkrigen 7%
14. Andet 2%
15. Jeg mener ikke, at nogen af ovennævnte initiativer har været gode 29%

De værste initiativer:

1. Deltagelsen i Irakkrigen 54%
2. Deltagelsen i Afghanistankrigen 47%
3. Styrkelse af privathospitaler 39%
4. Håndteringen af Muhammedkrisen 37%
5. Kommunalreformen 37%
6. Stramninger af udlændingepolitikken 37%
7. Skattestoppet 32%
8. Skattelettelser 32%
9. Kultur- og værdikampen 25%
10. Skattefradrag til sundhedsforsikringer 25%
11. Stramninger i retspolitikken 18%
12. Velfærdsaftalen i 2006 15%
13. Øget frit valg i den offentlige sektor 11%
14. Andet 4%
15. Jeg mener ikke, at nogen af ovenstående initiativer har været dårlige 7%

Kilde:De to lister over bedste og værste initiativer er udarbejdet af Megafon for Politiken og TV 2 Nyhederne, gennemført blandt 1.126 danskere. Det øvrige indhold er min bearbejdning af disse oplysninger.
Spørgsmålene lød: »Hvilke af disse politiske initiativer er efter din mening de bedste som regeringen har gennemført siden 2001?« og »Hvilke af disse politiske initiativer er efter din mening de værste som regeringen har gennemført siden 2001?«.
Der var mulighed for at sætte flere krydser.

Solnedgang ved Tornby Strand

Sådan slutter en herlig sommerdag ved Vesterhavet.

Algarvekysten

Fra Lissabon fortsatte turen langs Algarvekysten.

Her i Europas sydvestlige hjørne er der som i Bretagne en "Finisterre" eller Verdens Ende. Et forbjerg, som rager ud i vandet i nærheden af byen Sagres.

Kysten er vel mest kendt for sine badehoteller, men der er også mere upåagtede seværdigheder. Der er fx utroligt mange storke. Nogle af dem vil tilsyneladende gerne have styr på spisetiderne:



Det siges, at man for ret at nyde Portugal skal have sans for forfaldets charme. Den charme så vi mange eksempler på. Fx denne dør i Faro:

Lissabon

Lissabon er absolut en rejse eller flere værd.















De ældre bydele ligger i et meget kuperet terræn, så der er masser af stejle gader at bestige. Der er både gamle maleriske bygninger (specielt i Alfama-området) og helt futuristisk byggeri fra Verdensudstillingen i 1998.















Og så var vi overraskede over at gense det elegante Jacaranda-træ, hvis blå blomster, vi kender fra Mexico. Billedet herunder er dog fra Faro og ikke Lissabon.















Ved havnen så vi bl.a. Opdagelsernes Monument, der er en hyldest til Henrik Søfareren. Han var den portugisiske prins, der satte de store opdagelsesrejser i system i første halvdel af 1400-tallet. Mest berømt er vel Vasco da Gamas opdagelse af søvejen syd om Afrika til Indien. En dristig rejse, som gav stort afkast både økonomisk og i navigationskunst.

I øvrigt overtog Henrik Søfareren med falske anklager, list og Pavens hjælp Korsriddernes enorme og indbringende besiddelser i Portugal. Han havde altså også sans for finansiering.

Next stop Lissabon

Vi er ved at gøre klar til en halv snes dage i Portugal.

Turen starter naturligvis i Lissabon, og vejret tegner rigtig fint!
En lille usikkerhed lurer i horisonten. Det er askeskyen fra Island, men lige i øjeblikket ser den ud til at være svækket i det luftrum, vi interesserer os for.

Sne i lange baner

Vinteren 2009-10 bragte sne i lange baner - her i vores baghave.

Zarens vandveje

I september 2009 gjorde vi en rigtig dejlig rejse med flodbåd fra Moskva til Skt. Petersborg.

Rejsen er udførligt beskrevet i tekst og billeder af mange andre. Se fx Rejseholdet og Vincents. Deres websider vil jeg ikke konkurrere med.

Det helt specielle ved vores tur var, at vi fik lejlighed til at hilse på vores veninde fra et besøg i 2006, Liza fra Kirgisistan. Hun er en brav pige på nu 26 år, som knokler stort set alle årets vågne timer i en café i Skt. Petersborg for at holde brød på bordet hos familien i det fjerne hjemland.

Hun kunne ikke tage fri for at være sammen med os, så vi tilbragte det meste af en efter-middag i hendes café. Hanne havde små gaver med til hende, og hun kvitterede omgående med en lille træfigur af en Komuz, som hun havde fået af sin bror. Dette strengeinstrument er et nationalt symbol for Kirgisistan.

Alanya-links

Her kommer nogle links til supplerende stof om Alanya og omegn:

• Restaurant Old House
• Kemal Atatürk
• Det Osmanniske Rige
• Borgområdet Alanya Kalesi
• Dim-floden
• Alanya Marina
• Det røde tårn
• Turkish Delight (Lokum)

Terrasseudsigt

Tilbage til udsigten fra vores terrasse. Om dagen ser vi ud over middelha-vet og yderhav-nen i Alanya, og med kikkert eller med zoomlinse på kameraet kan vi se detaljer ovre på borgklippen. Forgrunden er domineret af fortrinsvis nybygge-de højhuse, hvoraf en stor del vel nok er ferielejlig-heder som vores. Fra havnen er der i øvrigt rutebåde til Cypern, og vi ser flere store skibe, som vi mener er på middelhavskryds med turister.

Om aftenen er der et sandt lysshow: Helt specielt er det belyste borgom-råde, som danner svævende snoninger højt over havnen.

Selv om det bliver køligt her 50-60 meter over havet, når solen er gået ned, så tilbringer vi alle aftener på terrassen. Her drikker vi den lokale vin, og her kæmper vi med Scrabble mens vi fordøjer dagens indtryk.

The Dim Dam

Efter en doven formiddag tager vi en taxa op langs Dim-floden. Dim-grotten springer vi over, men vi gør holdt et meget reklameret sted, hvor man spiser på små flåder ude i floden.

Det viser sig imidlertid, at der er højvande og en rivende strøm, så kun enkelte af de små spise-rum på bredden er åbne. På floden er alt nærmest kaos.

Vi kører op til en helt ny dæmning et par kilometer længere oppe i bjergene, og chauffø-ren forklarer med et ”buum” at noget i dæmningen – vel sagtens en eller flere sluseporte – er brudt sammen, så det allerede opdæmmede vand er fosset ud, og vandstanden i den opdæmmede sø så er sænket måske 20-30 meter.

Der verserede rygter om, at Alanya var blevet evakueret i den anledning, og ophidsede udenlandske tilflyttere havde protesteret over en fejlkonstruktion, der kunne have kostet dem deres besiddelser. Så slemt var det nu ikke, men der er for meget vand i floden, og det spolerer indtjeningen for en del af de lokale erhvervsdrivende.

Landskabet omkring dæmningen er forrygende smukt på den rå måde.

Alanya, Tyrkiet

Der er en fordel ved at skrive forsinket rejsedag-bog. Det bliver muligt at tage emnerne på tværs. I går kunne du læse om Borgklippen - i dag bliver det byen Alanya.

Alanya ligner mange andre middekhavsbyer med sine kilometervis af sandstrande foran en gammel bykerne omgivet af nyere beboelsesejendomme. På stranden er der liggestole, parasoller og barer, i bykernen er der raffinerede butikker og lokale markeder, og hovedstrøgene er tæt besat med butikker og restauranter. De yngre mennesker på byens butiks-gader har det samme tøj og de samme gadgets som andre vestlige unge.

Men ved nærmere eftersyn slår det tyrkiske islæt igennem. Snesevis af minareter stritter op mellem højhusene, og højttalerne kalder regelmæssigt til bøn. I vores beboelseskvarter hører vi hele tiden hanegal - hvor hønsene opholder sig ved jeg ikke.


En stor del af de ældre kvinder bærer tørklæde og de undgår øjen-kontakt - specielt i de mere ydmyge beboelseskvarterer - og på det lokale marked er der ældre mænd i pludderbukser: vide bukser af løsthængende stof med plads til begejstring helt nede til knæene, men smalle om anklerne. Da vi gik ned fra borgklippen havde to kvinder rigget et udsalgssted til på fortovet, og den ene var midt på fortovet i gang med en bøn på et lille bedetæppe.

To ting adskiller klart befolkningen fra den nudanske bybefolkning: Vi så på otte dage kun fire med burka. Og børn og unge rejste sig lynhurtigt og smilende i busserne for at tilbyde os gamle deres siddepladser.

Borgklippen

Borgklippen dominerer vores udsigt under det meste af opholdet. Borgen (Kala på tyrkisk) ligger på toppen af den 250 m høje halvø, der stikker ud sydpå fra byen. Det er en samling ruiner fra begyndelsen af 1200-tallet, som udfylder et stort område omkranset af en høj og 6½ km lang mur med firkantede tårne. Inden for muren er der adskillige bygninger inklusive kapeller, soldaterbarakker og fangehuller. På sydsiden af muren er den berømte platform, hvorfra en del fanger blev skubbet ud til et frit fald og den sikre død nede på stranden.


Mest impone-rende for os er nedstig-ningen fra borg-området, som byder på en serie formidable udsigter ned til Kleopatra-stranden på vestsiden, øststranden, byen, havnen og de sneklædte Taurusbjerge i baggrunden. Langs vejen har en del lokale små stande, hvorfra de faldbyder hjemmelavede håndarbejder.

Bedst af alt er måske udsigten fra terrassen: Vi ser ud over byen med middelhavet og halvøen i bagrunden mens svalerne flyver rundt i terrassehøjde. Et par er ved at bygge rede direkte på husmuren heroppe under taget. Kigger vi den anden vej har vi Taurusbjergene. Og op ad bjergsiderne ligger spredte bebyggelser som vores. Der er i de allerseneste år bygget rigtig mange ferielejligheder, men mange står tomme.

Beklager venner

Internetforbindelsen i Alanya Park Residence svigtede, så vi har ikke været i stand til at holde jer ajour.

Nu er vi hjemme igen, lidt trætte og ret så brune, og vi prøver at rette op på det forsømte i de nærmeste dage. Men vi kan allerede nu sige, at Alanya har meget at byde på. Det var en dejlig forårsferie.

Ikke for at gå Foghs fodspor, men ...

... om et par døgn er vi i luften på vej til Tyrkiets sydkyst. Vore gode rejse-venner har lånt en lækker penthouse-lejlighed på 9-10. etage i Alanya med noget i retning af denne udsigt.

Vejret tegner fint, så det ser lovende ud.

Hvordan det udvikler sig i virkeligheden, det hører du nærmere om en af dagene. Vi skal nok passe på trapperne, hvis vi står op om natten.

Vildbjerg Gamle Skole

Det viser sig, at den smukke hovedbygning på min gamle skole "Vildbjerg Folke- og Realskole" havde 100 års jubilæum i 2008.

Jeg begyndte min skolegang bag vinduerne til venstre i stueetagen, og det må have været i 1950. Skoleinspektøren hed "lærer Jensen", og han havde et spanskrør, som nogle af mine kammerater fik at føle.

De første måneder skrev vi med griffel på små skifertavler. De blev udskiftet med træblyanter og papir. Blyanterne blev skiftet ud med penne, som skulle dyppes i et blækhus. Omkring min konfirmationsalder blev det heldigvis muligt og tilladt at bruge fyldepen, men den moderne kuglepen, som kom frem i den sidste del af min skoletid, blev vist aldrig anerkendt som et ordentligt skriveredskab i Vildbjerg Gamle Skole.

I den nye og meget moderne Vildbjerg Skole bruger man naturligvis bærbare PC'er og Smart Boards.