Byen og menneskene

Vi kan ikke påstå, at vi kender St. Petersborg efter tre-fire dage i byens centrum, men vi sidder tilbage med indtrykket af en moderne storby. Større og prægtigere end de fleste EU-storbyer.

Der er ikke meget sovjet-beton over de centrale bydele. Der er nu fest og farver i gaderne, og indbyggerne er i gang med at blande østlig og vestlig kultur.
Ikke alene er der overalt skilte med Coca Cola – vi så mange eksempler, hvor der indgik vestlige ord (stavet med latinske bogstaver) i russiske sætninger, som skrives med kyrilliske bogstaver. Se fx banneret med "Diamant" på billedet. McDonalds derimod står skrevet med kyrilliske bogstaver på skiltene.

Skiltet herunder viser en anden form for låneord: фурнйтура bliver, hvis det udtales på russisk, til det engelske ord furniture - der er altså tale om en møbelbutik, som ønsker at signalere en vestlig holdning.
I forvejen havde vi læst, at det kan være meget vanskeligt at få en russer til at smile. Det fik vi også eksempler på. Russiske paskontrollører har måske verdensrekord i udtryksløse robotansigter a la Putin. Men vi traf altså også mange smilende, ivrige og imødekommende mennesker a la Gorbatjov.

Det hjalp betydeligt på kontakten, når Hanne forsøgte sig med russiske ord og vendinger, men der var også en del yngre mennesker, som kunne mere eller mindre engelsk. Det var bl.a. universitetsstuderende, der arbejdede i caféer og butikkker. Ved markedsboderne blev der naturligvis sagt ”I give you good price”. Det er hurtigt lært. Men ved en af boderne traf vi en pige, som konverserede på smukt engelsk og tysk. Hun solgte pelshuer foran Isaacs katedralen.

East Side story

På vej til Dostojevskijs sidste lejlighed lidt øst for centrum kom vi gennem en mindre fashionabel del af St. Petersborg. Bemærk brandtrapperne af samme model som vi kender dem fra ældre dele af Manhattan, hvor West Side Story blev optaget. En hel bydel her i området var forvandlet til et sydende gademarked.

Dagen - og ferien - sluttede med en super god middag akkompagneret af Gipsy Show på hotellets restaurant ”Baron”. Desværre havde de udsolgt af borsch.

PS: Herovre følger vi Moskva-tid, så vi er to timer foran tidsangivelserne her på bloggen.

Hareøen

St. Petersborg er bygget på mere end 40 øer i Nevaflodens delta. I dag har vi spadseret gennem Vinterpaladset over to øer til en tredje, Hareøen, med Peter & Poul fæstningen, som omslutter den meget fine katedral, hvor Romanov’erne er begravet. Senest prinsesse Dagmar af Danmark, som i 2006 blev flyttet fra Roskilde Domkirke og genbegravet i netop denne zarernes og zarinaernes katedral. Dagmar var under navnet Maria Feodorovna gift med zar Alexander III og mor til den sidste zar, Nicholas II.

Både Vinterpaladset og Peter & Poul katedralen er vildt luksuriøst udsmykket. Efter sigende var denne luksus en af årsagerne til revolutionen i 1917, som startede netop på slotspladsen foran Vinterpaladset.

Vejen hjem fra Hareøen gik over Trotskijbroen. Trotskij var i øvrigt en af de mange, der sad som politiske fanger på Hareøen.

Møde mellem kontraster

St. Petersborg bliver kaldt meget - blandt andet mødestedet mellem øst og vest. Det fik vi i dag illustreret med dette billede af en amerikansk Hummer af krigerisk afstamning foran den ortodokse russiske kirke, Blodskirken.


På et marked lige i nærheden prøvede Olga at sælge os et kunstnerisk fotografi med en soldat i den ene side og legende børn i den anden. Hun beskrev billedet som krig og fred. En kontrast, som St. Petersborg gennem historien har oplevet i rigt mål.

Ankommet til St. Petersborg

Uden problemer af nogen art undervejs er vi ankommet til St. Petersborg.

Vi bor næsten nabo til Vinterpaladset og Neva-floden. Floden har vi lige kigget lidt på, og Vinterpaladset ordner vi måske i morgen.

Om lidt går vi til ro på vores dejlige hotel efter en spændende adserbadjansk menu.

Vejret har været smukt med klar sol - men koldt - og byen er forrygende stor og flot. Så meget har vi konstateret den første eftermiddag.

Nu lysner det

Nu tror vi på det. Fra søndag til torsdag i den kommende uge trasker vi rundt i St. Petersborg omme i Rusland.

For mindre end en uge siden sad vi en aften i sofaen og book'ede fly og hotel i St. Petersborg, og så begyndte forhindringerne at tårne sig op. Håndtering af den russiske ambassade ved visumansøgning er altså ikke for amatører. Så er det sagt. Brug fra starten et rigtigt rejsebureau. Helst et russisk.

Men nu har vi lige hørt fra onkel Lasse i København, at han - et døgn før deadline - har hjembragt vore visa fra en hjælpsom inder i et russisk rejsebureau, som fik faxet de dokumenter, vi bad om, fra vores russiske hotel for at tilfredsstille ambassaden, som skulle have dokumenterne håndbragt sammen med yderligere dokumenter fra netop et udenministerielt akkrediteret russisk bureau.

Vores hotel var i øvrigt også hjælpsomt. Petropalace hedder det. Det lyder som noget i retning af en stor benzintank, men det ser fint ud, og beliggenheden er suveræn, så vidt vi kan se. Midt i centrum.