Make our planet great again

Emmanuel Macron har gjort sig til verdens førende Trump-kritiker med ordene: »Make our planet great again«.

Donald Trump havde netop begået selvmål ved at forfølge sit motto "Make America great again" og trække sig ud af klimaaftalen med resten af verden.

En Marche !

Endelig har EU fået mulighed for at komme i bevægelse fremad!
Ved præsidentvalget i går trodsede Frankrig pres fra Putin, Trump, Brexit og Le Pen, og valgte et oprør fra midten, som Informations Rune Lykkeberg kalder det.

Lad os håbe, det lykkes for Macron at sætte gang i den rette bevægelse for Frankrig og EU.

Nu kan det være nok

Siden sidste indlæg om politik her på bloggen har jeg været tavs om den slags.

Det er simpelthen for meget at forholde sig til alverdens ulykker: 10.000-vis af druknede flygtninge i Middelhavet, terror i stor stil, det arabiske forår blev til vinter, utænkelige grusomheder i Syrien, EUs afmagt, generel populistisk nationalisme o.s.v.

På den formelle politiske front har Brexit og Trump i den grad skuffet mig.
Som Churchill sagde: "Demokrati er ikke den bedste styreform... Men det er den mindst ringe."
Aligevel har demokratiet det svært. Og nogle begynder at tale om godartet diktatur.

Nu vil jeg prøve at fokusere på mere optimistiske nyheder og overvejelser.

Peace for Paris

Jean Jullien tegnede nattens symbol efter terrorangrebet i Paris 13-11-15.

Hele verden viste solidaritet.

One World Trade Center, New York

Sidney Opera House

Ytringsfrihed, handicappede og Muhammed

Må man gøre grin med handicappede?
- Ja, det må man godt, for vi har ytringsfrihed.
Skal vi så gøre grin med de handicappede for at forsvare ytringsfriheden?
- Nej, for vi skal opføre os ordentligt.
Skal vi så indskrænke ytringsfriheden og forstærke kontrol og overvågning?
- Nej, der skal ikke lovgives om ordentlig opførsel.

Jyllandspostens muhammedtegninger og de katastrofale hændelser omkring Charlie Hebdo i Paris har sat gang i skribenter og lovgivere. I den øjeblikkelige ophidselse over fx terroraktionerne i Paris har mange følt sig foranlediget til at optrykke satiriske og hånlige tegninger i solidaritet med Charlie Hebdo og til at tale for skrappere lovgivning.

Andre har ment, at man skal opføre sig ordentligt samtidig med, at ytringsfriheden skal forsvares. Satire skal have et fornuftigt formål og ikke alene udføres for at håne og nedgøre folk, der ikke er helt som "os andre". Tryk avler modtryk, og det kan være på sin plads at regagere og markere en grænse, men vi skal passe på ikke at grave os så langt ned i skyttegravene, at vi ikke kan komme op igen.

Den kloge, gamle redaktør Herbert Pundik er en af fortalerne for en mere nuanceret holdning. Se fx dette interview.
- Vi bør ikke træde på folk, der ligger ned, siger han.

Giv Charlie Hebdo Burka på!
- Sådan lyder teksten, men budskabet
er vist nok det modsatte..

Den kroniske medskyld

Fra januar 2002 anbragte USA fanger fra Afghanistan og siden Irak i Guantanamo. Hvad der siden skete – og ikke skete – er med rette blevet kritiseret.

Men som udgangspunkt er det rationelt at neutralisere personer, der opfattes som farlige for egne soldater, for de pågældende landes borgere, for menneskeheden. Hvordan det så kan og skal foregå, det er et stort dilemma.

Vore soldater fanger fra tid til anden somaliske pirater. Oftest bliver de sejlet hjem og løsladt, og det er helt utilfredsstillende. Andre gange prøver vi at få fx Kenya til at tage imod dem m.h.p. retsforfølgelse. Det er til gengæld risikabelt, for vi pådrager os et retligt medansvar for den efterfølgende behandling af fangerne. Det gør vi også i Afghanistan uanset, om vi selv overdrager dem til de afghanske myndigheder eller, om det sker via britiske soldaters mellemkomst.

Under overskriften Den kroniske medskyld skriver Weekendavisens Anna Libak om dette dilemma bl.a.: ”Hvem kan vi i en lovløs verden betro vores fanger, så de bliver behandlet i overensstemmelse med alle relevante konventioner? Ja, hvordan undgår vi, at de siden hen forlanger erstatning ved danske domstole med henvisning til, at vi kunne have forudset, at der var en reel risiko for, at de blev skidt behandlet?”

Anna Libak citerer bl.a. den danske advokat Tyge Trier, som har specialiseret sig i menneskerettigheder, og Dorrit Rée Akselbo, juridisk rådgiver og afdelingsleder ved RCT, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.

Tyge Trier har ført den første - og foreløbig eneste retssag i Danmark - om danske styrkers medansvar for andres konventionsbrud i væbnede internationale operationer. På vegne af den afghanske statsborger Ghousouallah Tarin har han krævet erstatning af Forsvarsministeriet, fordi danske soldater i marts 2002 i Kandahar udleverede Tarin til de amerikanske styrker, hvor han angiveligt blev slået, sparket og fik barberet skægget af. Ganske vist tabte Tyge Trier sagen ved Østre Landsret i april sidste år, men sagen er ikke slut. Trier har for nylig fået bevilget fri proces til at føre sagen for Højesteret, og nye domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør ham optimistisk.

Dorrit Rée Akselbo fra RCT foreslår, at man opretter såkaldt humane fangelejre til de varetægtsfængslede. Lejrene bør bemandes af kvalificeret personale, som har forstand på at håndtere fanger efter de internationale konventioner.

Alternativet er, at vi i årtier kan blive sagsøgt af personer, som andre har behandlet dårligt. Uanset om disse personer er uskyldige eller grumme forbrydere.

Skal vi helt blande os udenom, når der er svære problemer ude i verden – eller skal vi supplere bevillingerne til militær hjælp i verdens brændpunkter med bevillinger til anstændigt drevne Guantanamoer? 

Årets dansker 2011

- Regeringen er ikke en servicevogn, der fjerner skidt i krogene, så danskerne kan se reality-tv. Sådan siger Magrethe Vestager i et langt interview til Information 31. oktober. Hun er min kandidat til titlen som årets dansker i 2011. 

Ikke alene har hun placeret sig helt centralt i dansk politik efter i mange år at være sat uden for indflydelse af VKO-blokken. Hun har tilført dansk politik en ny friskhed og ordentlighed, hvor sunde holdninger igen får lov at dominere over den omsiggribende personfnidder og leflen for den mindste fællesnævner i befolkningen.

Politikere skal gå foran på denne måde. De skal ikke blot svinge efter Gallup-målingerne, men overbevise med reelle argumenter, så Gallup-målingerne flytter sig. Godt gået Margrethe.

Politisk indsigt og afmagt

Under et EU-topmøde for nogle år siden sagde Luxembourgs kloge statsminister Jean-Claude Juncker med trist og lavmælt stemme: »Vi ved alle, hvad der skal gøres, men vi ved også allesammen, at hvis vi gør det, falder vore regeringer«.


Sådan indleder Per Stig Møller en kronik i dagens Berlingske. Udgangspunktet er de aktuelle kriser i EU, Mellemøsten og USA, og Per Stig beskriver med stor indsigt og klare formuleringer den afmagt, der præger selv de mest moderne demokratier.


Spørgsmålet er, skriver Per Stig, om demokratiet kan klare dybe og langvarige kriser? Ved indledningen til Mellemkrigstiden var der ud af Ruslands og Østrig-Ungarns nederlag opstået en lang række nye stater. De blev straks demokratier, men omkring 1930 var de alle med undtagelse af Tjekkoslovakiet på grund af den økonomiske krise blevet overtaget af diktatorer. Befolkningerne valgte demokratiet fra. De »elendige, demokratiske« politikere fik skylden for krisen, hvorfor man foretrak »den stærke mand«. Og i dette forår bankede fortiden på døren.


Her er nogle spørgsmål og analyser fra kronikken:

• Demokratiet er blot en skikkelig måde at få løst problemerne og uenighederne på og baserer sig på samtale i gensidig respekt, men hvordan klarer det uforsonlighed, terror og vold?
• Er vi nået til et punkt, hvor populismen til sidst kalder en eller anden stærk, teknokratisk, autoritær styreform frem?
• Pludselig optager ét emne alle medier og dermed os alle, og straks skal politikerne have et svar og en løsning, inden eftertanken og de rette proportioner når at sætte sig igennem.
• Medierne forlanger handling, og det skal være nu. Nævn et problem, og du har det! Og har du ikke straks løsningen på det, dømmes du ude for nøl.
• Aldrig før har så mange kunnet indhente information om så meget på så kort tid, men det betyder samtidig, at aldrig før har så mange vidst så lidt om så meget.

Det skal tilføjes, at Per Stig ikke selv har konkrete forslag til en bedre demokrati-model.

Ondskaben har flere ansigter - og den er uden grænser

- Tragedien i Norge har mindet os om, at ondskaben og terroren har flere ansigter. Ikke kun et mørkt skægget ansigt med keffiyeh, men også et lyshåret med blå øjne. Sådan skriver Uffe Ellemann på berlingske.dk den 23. juli 2011 efter en ekstremists massakre på omkring 80 mennesker dagen i forvejen.

Man kan nu tilføje, at et voksent menneske, som er velsignet med høj intelligens, et godt udseende og gode sociale og økonomiske forhold, også kan udføre monstrøse handlinger. Og oven i købet bruge sin intelligens til kølig, langvarig planlægning for at maksimere voldens skadevirkninger.

Denne gang er der ikke tale om en gruppe, som handler i kollektiv uansvarlighed eller under indflydelse af en fører. Der er tale om en mand som alene og på klods hold gennem en hel time likviderer et uhyggeligt antal helt unge mennesker med dum-dum kugler - den ammunition, der giver de største skader på kroppen.

Det er tankevækkende.

Der er grund til sorg og medfølelse med Norge - og med hele menneskeheden.

Mette Dreyers tegning i Politiken.

Det arabiske forår

Nordafrika og Mellemøsten har præget overskrifterne første halvdel af 2011 i verdens medier.

Uventet og med overraskende styrke er trangen til frihed boblet op, og diktaturer står for fald som dominobrikker. Brikkerne vælter dog ikke lige let. Endnu er det uvist, hvor mange liv det vil koste, men det er sikkert at Mellemøsten er varigt forandret. Du kan få et hurtigt overblik her - og en mere grundig status på Jadaliyya, hvorfra kortet herover er hentet.



Lighed og retfærdighed gør os sunde og glade

 

Ulighed - ikke fattigdom - er roden til alt ondt

Det har længe været kendt, at dårligt helbred og vold er mere udbredt i ulige samfund. Nu afslører forfatterne Richard Wilkinson og Kate Pickett i bogen ’The Spirit Level’, at en lang række andre sociale onder følger samme mønster selv i de rigeste lande i verden: Jo mere ulige samfundet er, desto større er det givne problem.

Konklusionen er, at i ulige samfund:

- er graden af tillid mindre end i mere lige samfund
- er psykisk sygdom (inkl. stof- og alkoholmisbrug) mere udbredt end i mere lige samfund
- er den gennemsnitlige levealder lavere end i mere lige samfund
- er spædbarnsdødeligheden højere end i mere lige samfund
- er flere både børn og voksne overvægtige end i mere lige samfund
- er børns uddannelsesmæssige niveau lavere end i mere lige samfund
- er der flere teenagefødsler end i mere lige samfund
- er der flere mord end i mere lige samfund
- er antallet af fængslede højere end i mere lige samfund
- er den sociale mobilitet lavere end i mere lige samfund

Kilde: information.dk

Er det synd for Løkke?

Politiken bringer i dag vælgernes dom efter ni år med VKO.

Det er interessant læsning. Vurderingen af 15 VKO-initiativer er helt overvejende negativ. Det er næsten synd for Løkke, han får nu alle kløene, mens Fogh høstede roser i sin del af perioden.
Samtidig viser undersøgelsen, hvilke emner der i særlig grad skiller vandene i befolkningens holdninger. Det er - med de største forskelle først:

1. Deltagelse i Irakkrigen
2. Deltagelse i Afghanistankrigen
3. Styrkelse af privathospitaler
4. Øget frit valg i den offentlige sektor
5. Kommunalreformen
6. Håndteringen af Muhammedkrisen

Kun i nr. 4 af ovennævnte (frit valg) er de positive tilkendegivelser i flertal!

Klik på grafen og se selv:




Herunder ser du de enkelte emners placering på listerne over de bedste og de værste initiativer. Bemærk procenttallene på de to 15. pladser:

De bedste initiativer:

1. Øget frit valg i den offentlige sektor 35%
2. Stramninger af udlændingepolitikken 31%
3. Skattestoppet 31%
4. Stramninger i retspolitikken 30%
5. Skattelettelser 30%
6. Skattefradrag til sundhedsforsikringer 17%
7. Håndteringen af Muhammedkrisen 17%
8. Komumunalreformen 14%
9. Styrkelse af privathospitaler 14%
10. Deltagelsen i Afghanistankrigen 10%
11. Velfærdsaftalen i 2006 9%
12. Kultur- og værdikampen 7%
13. Deltagelsen i Irakkrigen 7%
14. Andet 2%
15. Jeg mener ikke, at nogen af ovennævnte initiativer har været gode 29%

De værste initiativer:

1. Deltagelsen i Irakkrigen 54%
2. Deltagelsen i Afghanistankrigen 47%
3. Styrkelse af privathospitaler 39%
4. Håndteringen af Muhammedkrisen 37%
5. Kommunalreformen 37%
6. Stramninger af udlændingepolitikken 37%
7. Skattestoppet 32%
8. Skattelettelser 32%
9. Kultur- og værdikampen 25%
10. Skattefradrag til sundhedsforsikringer 25%
11. Stramninger i retspolitikken 18%
12. Velfærdsaftalen i 2006 15%
13. Øget frit valg i den offentlige sektor 11%
14. Andet 4%
15. Jeg mener ikke, at nogen af ovenstående initiativer har været dårlige 7%

Kilde:De to lister over bedste og værste initiativer er udarbejdet af Megafon for Politiken og TV 2 Nyhederne, gennemført blandt 1.126 danskere. Det øvrige indhold er min bearbejdning af disse oplysninger.
Spørgsmålene lød: »Hvilke af disse politiske initiativer er efter din mening de bedste som regeringen har gennemført siden 2001?« og »Hvilke af disse politiske initiativer er efter din mening de værste som regeringen har gennemført siden 2001?«.
Der var mulighed for at sætte flere krydser.

Er kvajekvoten nu opbrugt?

Det er slut med at dumme sig i Dansk Folkeparti. Den garanti udsteder partiets næstformand Peter Skaarup efter en uges tid med en perlerække af kontroversielle udtalelser fra bl.a. Søren Krarup, så han er enig i, at kvajekvoten er tømt.

Berlingeren citerer herefter Jesper Langballe for følgende: »Når vi bruger udtrykket kvajekvote - jeg tror faktisk, at udtrykket stammer fra mig - så er det jo fordi, at der netop er tale om kvajeri. Det er jo ikke udtalelsernes sandhedsværdi,« siger Jesper Langballe og langer ud efter pressen: »Man må være så fiffig, at man ikke tror, at man kan tale fortroligt med journalister. Og at man lader være med at lade sig beluske af smarte journalister. Det er det, jeg mener med kvajeriet.«

Flere meninger

Fogh: "Nu har jeg i ugevis måttet lægge ører til det ene og det andet. Så mente jeg, at det var på tide at gøre status og svare igen med et par velvalgte bemærkninger."

Jaså. Her slutter min informative reportage for denne gang.

Hvad mener Fogh, Aamund, Seidenfaden m. fl.

Uffe Ellemann-Jensen: "- så har man mentalt forankret sig ved landsbyens gadekær, hvor man er overbevist om sin egen ufejlbarlighed, og derfor ikke kan begå sig i den globaliserede verden.« "

Læs Berlingskes opsummering af, hvad alle meningsdannerne mener om tegneseriekrigen.

At Tænke Sig

ATS: "Protesterne mod Muhammedavisen Jyllands-Komposten tog til i styrke i går, da fhv. udenkrigsminister Uffe El-Imam-Jensen demonstrerede foran avisens hovedkvarter i Viby."

Uffe El-Imam-Jensen skal blandt andet have sat ild til Jyllands-Kompostens bolig-sektion.