4.6.07

Wieliczka saltminen

Gårdsdagens højdepunkt (!) var et besøg 138 m under jorden.

Wieliczka minen 20 km syd for Krakow var i brug som saltmine ind til 1995. Gennem århundreder har minearbejderne i fritiden pyntet minegange og større gallerier med figurer fra nisser til helgeninder.

Det mest imponerende var vel den 70 m lange kirkesal i 101 m dybde. Alle udsmykninger, statuer, krystallysekroner, alter, mm. var udhugget i salt. Et andet sted var en underjordisk sø og et tredje sted en underjordisk flod.

Efter to timers rundgang i ca. 1 % af minen blev vi hejst op til overfladen igen.

Også aftenen bragte et lille højedpunkt. I Grodzka nr. 40 ligger en rigtig hyggelig restaurant med et præg af ældre landsby-idyl og vældig god mad. Miód Malina hedder den.

I dag har vi gjort noget mere enkelt. Vi har kørt i sporvogn fra centrum ud til en af de nybyggede forstæder. Et område med lyse etageejendomme og et lille indkøbscenter af skurvogne.