Det bedste ved turen til Krakow var vel at slentre rundt i gaderne i den gamle bydel. Til det formål var vi heldige med vejret. Vi ramte nemlig lige en sval periode mellem to hedebølger, hvor temperaturen steg til over 30. grader.
Af de mere spektakulære oplevelser har vi nævnt åbningskoncerten på den centrale markedsplads. Her følger et billede fra selve koncerten.
På det kulinariske område havde vi ikke på forhånd de store forventninger, men vi fik faktisk rigtig dejlig mad. Bedst på Miód Malina, hvor vi den sidste aften prøvede en svampesuppe serveret i et lækkert brød. På billedet ses hvordan.
På spisekortet var en anden suppe - også serveret i brød - som vi ikke havde mod til at prøve. Det var en gæret suppe.