Terrasseudsigt

Tilbage til udsigten fra vores terrasse. Om dagen ser vi ud over middelha-vet og yderhav-nen i Alanya, og med kikkert eller med zoomlinse på kameraet kan vi se detaljer ovre på borgklippen. Forgrunden er domineret af fortrinsvis nybygge-de højhuse, hvoraf en stor del vel nok er ferielejlig-heder som vores. Fra havnen er der i øvrigt rutebåde til Cypern, og vi ser flere store skibe, som vi mener er på middelhavskryds med turister.

Om aftenen er der et sandt lysshow: Helt specielt er det belyste borgom-råde, som danner svævende snoninger højt over havnen.

Selv om det bliver køligt her 50-60 meter over havet, når solen er gået ned, så tilbringer vi alle aftener på terrassen. Her drikker vi den lokale vin, og her kæmper vi med Scrabble mens vi fordøjer dagens indtryk.

The Dim Dam

Efter en doven formiddag tager vi en taxa op langs Dim-floden. Dim-grotten springer vi over, men vi gør holdt et meget reklameret sted, hvor man spiser på små flåder ude i floden.

Det viser sig imidlertid, at der er højvande og en rivende strøm, så kun enkelte af de små spise-rum på bredden er åbne. På floden er alt nærmest kaos.

Vi kører op til en helt ny dæmning et par kilometer længere oppe i bjergene, og chauffø-ren forklarer med et ”buum” at noget i dæmningen – vel sagtens en eller flere sluseporte – er brudt sammen, så det allerede opdæmmede vand er fosset ud, og vandstanden i den opdæmmede sø så er sænket måske 20-30 meter.

Der verserede rygter om, at Alanya var blevet evakueret i den anledning, og ophidsede udenlandske tilflyttere havde protesteret over en fejlkonstruktion, der kunne have kostet dem deres besiddelser. Så slemt var det nu ikke, men der er for meget vand i floden, og det spolerer indtjeningen for en del af de lokale erhvervsdrivende.

Landskabet omkring dæmningen er forrygende smukt på den rå måde.

Alanya, Tyrkiet

Der er en fordel ved at skrive forsinket rejsedag-bog. Det bliver muligt at tage emnerne på tværs. I går kunne du læse om Borgklippen - i dag bliver det byen Alanya.

Alanya ligner mange andre middekhavsbyer med sine kilometervis af sandstrande foran en gammel bykerne omgivet af nyere beboelsesejendomme. På stranden er der liggestole, parasoller og barer, i bykernen er der raffinerede butikker og lokale markeder, og hovedstrøgene er tæt besat med butikker og restauranter. De yngre mennesker på byens butiks-gader har det samme tøj og de samme gadgets som andre vestlige unge.

Men ved nærmere eftersyn slår det tyrkiske islæt igennem. Snesevis af minareter stritter op mellem højhusene, og højttalerne kalder regelmæssigt til bøn. I vores beboelseskvarter hører vi hele tiden hanegal - hvor hønsene opholder sig ved jeg ikke.


En stor del af de ældre kvinder bærer tørklæde og de undgår øjen-kontakt - specielt i de mere ydmyge beboelseskvarterer - og på det lokale marked er der ældre mænd i pludderbukser: vide bukser af løsthængende stof med plads til begejstring helt nede til knæene, men smalle om anklerne. Da vi gik ned fra borgklippen havde to kvinder rigget et udsalgssted til på fortovet, og den ene var midt på fortovet i gang med en bøn på et lille bedetæppe.

To ting adskiller klart befolkningen fra den nudanske bybefolkning: Vi så på otte dage kun fire med burka. Og børn og unge rejste sig lynhurtigt og smilende i busserne for at tilbyde os gamle deres siddepladser.

Borgklippen

Borgklippen dominerer vores udsigt under det meste af opholdet. Borgen (Kala på tyrkisk) ligger på toppen af den 250 m høje halvø, der stikker ud sydpå fra byen. Det er en samling ruiner fra begyndelsen af 1200-tallet, som udfylder et stort område omkranset af en høj og 6½ km lang mur med firkantede tårne. Inden for muren er der adskillige bygninger inklusive kapeller, soldaterbarakker og fangehuller. På sydsiden af muren er den berømte platform, hvorfra en del fanger blev skubbet ud til et frit fald og den sikre død nede på stranden.


Mest impone-rende for os er nedstig-ningen fra borg-området, som byder på en serie formidable udsigter ned til Kleopatra-stranden på vestsiden, øststranden, byen, havnen og de sneklædte Taurusbjerge i baggrunden. Langs vejen har en del lokale små stande, hvorfra de faldbyder hjemmelavede håndarbejder.

Bedst af alt er måske udsigten fra terrassen: Vi ser ud over byen med middelhavet og halvøen i bagrunden mens svalerne flyver rundt i terrassehøjde. Et par er ved at bygge rede direkte på husmuren heroppe under taget. Kigger vi den anden vej har vi Taurusbjergene. Og op ad bjergsiderne ligger spredte bebyggelser som vores. Der er i de allerseneste år bygget rigtig mange ferielejligheder, men mange står tomme.

Beklager venner

Internetforbindelsen i Alanya Park Residence svigtede, så vi har ikke været i stand til at holde jer ajour.

Nu er vi hjemme igen, lidt trætte og ret så brune, og vi prøver at rette op på det forsømte i de nærmeste dage. Men vi kan allerede nu sige, at Alanya har meget at byde på. Det var en dejlig forårsferie.

Ikke for at gå Foghs fodspor, men ...

... om et par døgn er vi i luften på vej til Tyrkiets sydkyst. Vore gode rejse-venner har lånt en lækker penthouse-lejlighed på 9-10. etage i Alanya med noget i retning af denne udsigt.

Vejret tegner fint, så det ser lovende ud.

Hvordan det udvikler sig i virkeligheden, det hører du nærmere om en af dagene. Vi skal nok passe på trapperne, hvis vi står op om natten.